Politiet tog to drenge, der kastede sten med en bus

Mandag 9. oktober 2017 kl: 11:56
Af: Redaktionen

En buschauffør fik en forskrækkelse, da han kort før klokken 20 søndag aften kørte under en gangbro mellem Bispehavevej og Hasle Centervej i Aarhus-bydelen Hasle. En sten ramte en rude, så den blev knust

Betjentene så overvågningsvideoen fra stedet igennem, og da de en times tid efter patruljerede i området, fik de øje på to drenge, der skyndte sig at løbe væk. Patruljen fik fat på den ene, en 12-årig dreng, der efter lidt tid indrømmede, at han havde været til stede ved stenkasteriet. Han gav dog sin 15-årige ven skylden. Da politiet fik fat i den 15-årige, gav han til gengæld den 12-årige skylden.


De to drenges forældre og de sociale myndigheder blev underrettet. De unge mænd skal afhøres igen, og ud fra den videre efterforskning tager politiet stilling til, hvad de skal sigtes for.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.