DSB har ansat en ny driftsdirektør

Fredag 25. august 2017 kl: 14:48
Af: Redaktionen

DSB’s kommende driftsdirektør hedder Per Schrøder og kommer fra en stilling som ”fleet director” i Thomas Cook Airlines. Per Schrøder er 60 år, uddannet jagerpilot og har arbejdet en årrække i SAS, seneste stilling i SAS var som stedfortrædende driftsdirektør

- Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at tiltrække Per Schrøder som ny driftsdirektør for DSB. Han er uhyre kompetent og har mange års erfaring med komplekse driftsopgaver og punktlighed. Kompetencer, der matcher de driftsopgaver, vi har i DSB, siger DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen.


Selv siger Per Schrøder, at han forventer en opgave i DSB, der er lige så kompliceret og udfordrende, som den er spændende. 


- Heldigvis ved jeg, at der allerede er en masse kompetente mennesker i virksomheden, som jeg skal møde udfordringerne sammen med. Jeg har været utrolig glad for at være i Thomas Cook Airlines, så det er ikke et fravalg af Thomas Cook Airlines men et tilvalg af DSB, siger Per Schrøder.


Det er endnu ikke afklaret, hvornår Per Schrøder kan starte hos DSB, men det bliver senest ved udgangen af februar 2018.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.