DI TRANSPORT:
Den politiske sæson nærmer sigFredag 18. august 2017 kl: 09:21 Af: RedaktionenDI Transport’s direktør, Michael Svane ser efter sommerperioden på, hvad han mener, kommer på den politiske dagsorden. Konklusionen er, at de kommende månder kommer ti at indeholde mange transportrelaterede emner - både i Danmark og i EU - Vi står på tærsklen til en ny politisk sæson. Vi ser inden udgangen af denne måned forslag til finanslov, udspil til vækstinitiativer med videre og jobreform. Bilbeskatningen kommer også i spil, og vi skal i løbet af efteråret have udmøntet luftfartsstrategien og vedtaget ny taxilov. På EU-plan vil efteråret transportpolitisk stå i vejpakkens tegn. Oven i alt dette har vi så valg til kommuner og regioner den 21. november, påpeger Michael Svane og konkluderer, at det bliver en travl politisk sæson. - Det gælder også os i DI Transport og Infrastruktur, siger han og fortsætter: - Når jeg ser på dagligdagen på de danske veje, skinner, havne og lufthavne, så buldrer det derudaf. Jeg håber, at beslutningstagerne i forbindelse med de politiske armlægninger i særlig grad har fokus på at sikre mobiliteten i samfundet. For vi står i dag med en infrastruktur og et transportsystem, som er stærkt overbelastet. Hvis ikke vi skal havne i en vækstklemme, skal vi investere i infrastrukturen. Det kræver penge, ja mange penge. Michael Svane fremhæver, at det er dyrt at investere i transport og infrastruktur, men også, at det er dyrere ikke at gøre det. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |