Vognmand i Kvistgaard kan komme op på over 155 ton med ny sættevogn

Torsdag 10. august 2017 kl: 00:33
Af: Jesper Christensen

Vognmand i Kvistgaard kan komme op på over 155 ton med ny sættevogn

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har leveret en fabriksny Goldhofer-sættevogn af typen STZ-VP 8 (3+5) til Barslund A/S i Kvistgård

Vognmand i Kvistgaard kan komme op på over 155 ton med ny sættevogn
Den nye Goldhofer, som samtidig er en ny model i Goldhofers program, består af en aftagelig ekstra stærk svanehals, tre-akslet modul foran, lastebro samt fem-akslet modul i bagenden. Sættet kan kombineres, så man for eksempel kobler svanehalsen direkte på broen og kører uden den tre-akslede sektion.


Svanehalsen kan anvendes med både en fire-akslet og en fem-akslet trækker og kan klare en koblingslast på 45 ton.  
 

Lastebroen er med enkeltudtræk og forbredninger. Den måler 7.400 x 3.000 mm og kan udtrækkes med 4.200 mm til en max længde på 11.600 mm. Lastebroen er også egnet til opkørsel fra siden. Der er monteret aftagelige madrasser i midten af lastebroen.
 

Den fem-akslede sektion bagerst er monteret har en bredde på 3.000 mm, samt en gravearmsgrøft i midten med en bredde på 1.060 mm og dybde på 550 mm.
 

Hele vogntoget kan opnå en totalvægt på over 155 ton. 
 

Den nye Goldhofer-sættevogn er eksempelvis leveret med centralsmøringsanlæg med fire pumper, LED belysning og EasyControl radio-fjernbetjening til styring og indsporing af de styrende aksler.
 

Ramme med mere er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i en rød farve. Goldhofer’s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer enheder. Hele køretøjet er metalliseret.


Barslund A/S skal anvende vogntoget til transport af tunge entreprenørmaskiner primært i Skandinavien.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.