Arrangement dækker over en masse faglige muligheder for transportfolk

Tirsdag 8. august 2017 kl: 09:26
Af: Redaktionen

For anden gang afvikles ”Det Vilde Ræs” i et samarbejde mellem ITD, Ribe Amts Vognmandsforening og Nordisk Dækimport (NDI). Ræset finder sted lørdag 9. september hos NDI i Brørup mellem Kolding og Esbjerg

Der er lagt op til en dag med tid til en snak med kolleger og samarbejdspartnere i landtransportbranchen. ITD peger på, at man under ”Det Vilde Ræs” kan få masser af faglige indtryk, da der både er demonstration af frigørelse i en bil, rundvisning hos NDI, og mulighed for at snakke med både Færdsels- og Tungvognspolitiet, Dekra og Amu Fyn. Derudover er der en udstilling af veteranlastbiler, udstilling af kraner og meget andet.

 
Det er gratis at deltage, og der er sørget for fri forplejning hele dagen med rundstykker, ringridere, fadøl, sodavand og kaffe. Man skal blot huske at tilmelde sig.

 
- Det er en dag, hvor vi inviterer alle vores samarbejdspartnere, så vi kan lave en hyggelig dag med sparring og gode tilbud for både kunder og medlemmer, siger distriktskonsulent i ITD, Dan Zoega Christensen.
 

Dagen er samtidig krydret med små transportkonkurrencer, hvor man enten skal være hurtig, have sin viden om transportbranchen i orden eller gætte rigtigt. Præmierne spænder fra et olieskift, køretur i en racerbil til et rejsegavekort.
 
 
”Det Vilde Ræs” er arrangeret i samarbejde mellem ITD, Ribe Amts Vognmandsforening og Nordisk Dækimport (NDI). Arrangementet finder sted lørdag 9. september fra klokken 10 til 16 hos NDI, Merkurvej i Brørup.
 

Tilmelding til ”Det Vilde Ræs” kan ske på følgende link senest 19. august - klik her:


Sidste år deltog over 200 personer i et tilsvarende arrangement.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.