Ringsted Station lukker i fem dage

Torsdag 27. juli 2017 kl: 12:55
Af: Redaktionen

Banedanmark arbejder i disse år på at anlægge en højhastighedsbane mellem København og Ringsted. I forbindelse med arbejdet bliver stationen i Ringsted lukket i fem dage, så Banedanmarks entreprenør kan lægge nye skinner gennem stationen

Lukningen af Ringsted Station betyder, at der bliver indsat togbusser mellem Roskilde og Slagelse med forlængede rejsetider til følge.


DSB anbefaler, at passagerer, der skal til og fra Sydsjælland, Lolland og Falster, rejser over Køge. DSB opfordrer i øvrigt til, at man tjekker Rejseplanen inden afrejsen. 


Når højhastighedsbanen mellem København og Ringsted er færdig i december 2018, bliver rejsetiden mellem de to byer kortet ned med mellem syv og ti minutter.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.