Vognmand i Thy kører ud med ny to-akslet Scania

Torsdag 18. maj 2017 kl: 14:24
Af: Redaktionen

Vognmand Erik Søndergaard i Odby på den sydlige del af halvøen Thyholm, der rager ud i Limfjordens vestlige del, har taget en ny to-akslet Scania G 410 i brug. Det er den tredje Scania, som Scania-forhandleren Stiholt har leveret i de seneste tre år

Vognmand i Thy kører ud med ny to-akslet Scania
Den nye trækker blev valgt på grund af lav egenvægt, der omvendt giver en stor nyttelast, som er vigtigt, når man som vognmanden i Odby udfører tanktranspoter - olieprodukter og bitumen til asfaltproduktion - hvor afregningen sker efter, hvor mange ton, der er blevet transporteret


Søndergaard Transport har opbygget bilen, der er ADR-godkendt fra fabrikken, med et lossesystem, der anvender motorens udstødningsgas til at presse den varme bitumen ud sættevognens tryktank. Trækkerens egenvægt på ca. 6.800 kg er blandt andet opnået ved at specificere bilen med alu-fælge på for- og bagaksel, parabelfjedre på forakslen og letvægtsskammel med integreret chassiskonsol og ophæng til 4-punkts luftaffjedring samt 400 liter brændstoftank og 47 liter AdBlue-tank.


Lastbilsælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har leveret den nye to-akslede trækker Søndergaard Transport.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.