Vejdirektoratet åbner motorvej vest om Herning

Torsdag 18. maj 2017 kl: 12:35
Af: Redaktionen

Søndag 28. maj åbner Vejdirektoratet 10 kilometer ny motorvej vest om Herning. Transport- Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) skal klippe snoren for motorvejsstræknigen, der har fået navnet Messemotorvejen og går fra Snejbjerg til Sinding

Messemotorvejen skaber en mere trafiksikker forbindelse til det kommende regionshospital i Gødstrup via til- og frakørslen Herning NV og fører desuden videre nordpå til den kommende motorvej, der har fået navnet Holstebromotorvejen, som åbner inden udgangen af 2018.  

 
Holstebromotorvejen kobler til den tid det nordvestlige Jylland på det overordnede motorvejsnet og giver kortere rejsetid mellem Herning og Holstebro.  
 
 
I anledning af åbningen af Messemotorvejen inviterer Vejdirektoratet alle nysgerrige borgere til at afslutte Kr. Himmelfartsferien med at komme og fejre den nye vej. 

Åbningsdagen starter med motionsaktiviteter på den friske asfalt, arrangeret af fem lokale foreninger under Herning Idrætsråd. 
 
Herefter taler transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), borgmester i Herning Kommune Lars Krarup (V), borgmester i Holstebro Kommune H.C. Østerby (S), samt regionsrådsformand Bent Hansen (S).  
 
Til slut klipper Ole Birk Olesen snoren og erklærer Messemotorvejen for åben.    
 

Program
  • 10.00 - Festpladsen åbner. Mulighed for at se Vejdirektoratets plancheudstilling om Holstebromotorvejen og Messemotorvejen.    
  • 10.30 - Motionsaktiviteter. Fem lokale foreninger under Herning Idrætsråd arrangerer flere forskellige muligheder for motion. De fem foreninger er Herning Løbeklub, Snejbjerg SGI, Sinding IF, Tjørring IF og Aktiv Herning. Tilmelding foregår på motorvej 2017.dk.  
  • 12.30 - Orkestret El Rico Mambo fra Herning Musikskole spiller op. Vejdirektoratet serverer kaffe og kage  
  • 14.00 - Taler: Vejdirektør Jens Holmboe byder velkommen og taler, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen taler, borgmester i Herning Kommune Lars Krarup taler. borgmester i Holstebro Kommune H.C. Østerby taler, regionsrådsformand Bent Hansen taler
  • 14.30 - Messemotorvejen indvies med ministerens snoreklip    

Nærmeste adresse er Helstrupvej 55  ved det nye regionshospital i Gødstrup nordvest for Herning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.