Svensk færgerederi ser på alternativ havn til Danmarks-rute

Torsdag 4. maj 2017 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Stena Line, der sejler mellem Grenaa på Djursland og Varberg på den svenske vestkyst, ser efter et alternativ til Varberg som havn for trafikken til Grenaa. Årsagen er, at Varberg Kommune ikke længere projekterer med et færgeleje i den nye havn, der skal bygges - og at Stena Line skal forlade det nuværende færgeanlæg i tredje kvartal i 2019


Stena Line er gået i dialog med blandt andet Hallands Hamnar og en mulig flytning til Hamlstad


- Vi har været i Varberg i mange år og synes, det er trist, at vi har behov for at starte en proces med at kede efter en alternativ havn, siger Tony Michaelsen, der er chef for Stena Line’s færgeruter mellem Sverige og Danmark.


Trafikken mellem Sverige og Danmark er vigtig for den svenske rederikoncern. Hvert år transporterer Stena Line omkring 170.000 passagerer, 45.000 personbiler og 45.000 lastbiler på ruten.


- Linien er en vigtig del af infrastrukturen for både erhvervslivet, fragtkunder og turister, siger Tony Michaelsen og tilføjer:

- Vi vil fortsat udvikle vores trafik med vore kunder i fokus og med målet om, at trafikken fortsat skal vokse.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.