Selskabsloven er også relevant for transportbranchen

Onsdag 3. december 2014 kl: 11:57
Af: advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen, Andersen Partners

Midt i maj sidste år vedtog Folketinget det lovforslag til ændring af selskabsloven, der blev fremsat sidst i februar samme år. Lovforslaget blev fremsat på baggrund af en evaluering af selskabsloven, som Folketinget ved selskabslovens vedtagelse i 2009 besluttede skulle foretages to år efter lovens ikrafttræden med det formål at følge op på de erfaringer, som erhvervsliv, myndigheder og andre interessenter havde gjort sig med den nye selskabslov. Ændringerne i selskabsloven trådte i kraft 1. januar i år, og i hvert fald nogen af ændringerne har relevans for transportbranchen

Ændringerne kan overordnet set opdeles i tre kategorier. 
  • For det første er der en lang række sproglige og tekniske justeringer. 
  • For det andet er der i de nye regler indarbejdet praksis fra Erhvervsstyrelsen. 
  • For det tredje er der visse ændringer af mere materiel karakter. 

I det følgende opridses nogle af de væsentligste ændringer.


Nedsat kapitalkrav til stiftelse af anpartsselskaber
Som bekendt blev kapitalkravet ved stiftelse af anpartsselskaber ved ændringen i 2009 nedsat fra minimum kr. 125.000 til minimum kr. 80.000. Kapitalkravet er med den seneste lovændring nu yderligere reduceret til minimum kr. 50.000. Danmark ligger herefter dog stadig højere end nogle af de lande, vi sammenligner os med. Der har herhjemme været debat om, om det overhovedet er nødvendigt med et kapitalkrav til anpartsselskaber, idet mange mener, at kapitalkravet alligevel er så lille, at selskabsledelsens lovregulerede ansvar for at opretholde et forsvarligt kapitalberedskab har en langt større betydning over for kreditorer og øvrige samarbejdspartnere/interessenter.  


Iværksætterselskaber
Ud over aktie-, anparts- og partnerselskaber regulerer selskabsloven nu også en fjerde variant, nemlig iværksætterselskabet. Disse selskaber er en særlig type anpartsselskaber, der som udgangspunkt skal følge lovens regler for disse. Herudover fastsætter selskabsloven dog også nogle særlige regler for denne type selskaber. Iværksætterselskaberne vil få (og have eneret på) betegnelsen "IVS", hvis ikke ordet iværksætterselskab indgår i navnet. Kapitalkravet er 1,00 kroner. 

Iværksætterselskaberne kan kun kontantstiftes, og mindst 25 procent af det årlige overskud skal opspares i en bunden reserve, indtil reserven sammen med selskabskapitalen udgør i alt 50.000 kroner. Herudover må der ikke i denne type selskaber udbetales udbytte før, at reserve og selskabskapital tilsammen udgør mindst 50.000 kroner. Når selskabskapitalen har nået de 50.000 kroner, kan selskabet via en generalforsamlingsbeslutning vælge at lade sig omregistrere til et anpartsselskab. I så fald vil der skulle udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal bemærkes, at også ledelsen i et iværksætterselskab er underlagt lovens almindelige regler om til enhver tid at opretholde et forsvarligt kapitalberedskab til at kunne opfylde selskabets løbende forpligtelser, efterhånden som de forfalder.


Vognmandsvirksomhed som iværksætterselskab?
De nye regler i selskabsloven om iværksætterselskaber letter vilkårene for iværksættere, således at der er mulighed for at starte et selskab med begrænset økonomisk hæftelse uden at skulle opfylde et minimumskapitalkrav på mange tusinde kroner. Da iværksætterselskabet svarer til et anpartsselskab med undtagelse af kapitalkravet, er der i princippet ingen selskabsretlige begrænsninger for, hvad et iværksætterselskab kan beskæftige sig med. Selvom kapitalkravet er nedsat, kan anden lovgivning dog sætte yderligere krav til en virksomheds drift. 


Sådanne yderligere krav findes i blandt andet den lovgivning, der har særlig relevans for transportbranchens udøvelse af virksomhed. Inden for for eksempel vognmandsbranchen gælder således ifølge godskørselslovgivningen visse skærpede krav i forhold til oprettelse og drift af vognmandsvirksomheder, mere specifikt i forhold til meddelelser af vognmandstilladelser. Disse skærpede krav finder i hovedreglen anvendelse på alle virksomheder, som transporterer gods for andre (godskørsel for fremmed regning). De skærpede krav finder dog ikke anvendelse på intern firmakørsel, hvilket betyder, at et iværksætterselskab med egen transportafdeling, der kun benyttes til intern brug, ikke bliver 'ramt' af de skærpede krav. 


De skærpede krav, der på baggrund af godskørselslovgivningen gælder i forhold til meddelelser af vognmandstilladelser, er mange- og forskelligartede. Der opstilles blandt andet specifikke krav til forretningssted, faglige kvalifikationer, vandel og god skik. Der gælder også regler om maksimalrestancer til det offentlige, og ikke mindst stilles der særlige krav til økonomien i virksomheden. 


Det koster nemlig mange penge at opnå vognmandstilladelser. Som vognmandsvirksomhed skal man dokumentere, at man er solvent og opfylder godslovgivningens økonomiske krav, enten gennem en erklæring om egenkapital fra en statsautoriseret eller registreret revisor, gennem en sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et pengeinstitut eller gennem anvendelse af et selskabs seneste underskrevne årsrapport. De økonomiske krav til egenkapitalen/sikkerhedsstillelsen er for tiden 150.000 kroner for de to første tilladelser og herefter 40.000 kroner for hver ekstra tilladelse, hvilket sætter vognmandsvirksomheden under vægtigt finansielt pres. 


Kravene til virksomhedens økonomi er dermed høje i vognmandsbranchen, og dette står umiddelbart i dyb kontrast til iværksættervirksomhedens formål, der kort fortalt er at gøre det meget lettere for erhvervsdrivende at oprette et selskab uden at opfylde de strengere økonomiske krav, som normalt stilles til selskaber med begrænset økonomisk hæftelse. Det lave kapitalkrav for iværksætterselskaber gør det nemmere for små iværksættere at stifte virksomhed i selskabsform. 


Som selskabsform er iværksætterselskabet dog ikke beregnet til hverken oprettelse eller drift af større virksomheder, som skal opfylde andre særlige regler for selskabsoprettelse, og som i kraft af virksomhedens natur har behov for et langt større kapitalfundament. Dette udelukker dog ikke, at iværksætterselskabsformen kan anvendes som selskabsform til drift af vognmandsvirksomhed, så længe blandt andet de økonomiske krav i godskørselslovgivningen opfyldes på anden måde end via en høj selskabskapital. Derudover vil andre virksomheder med tilknytning til transportbranchen med fordel kunne anvende den nye selskabsform.


Grænseoverskridende flytning af hjemsted
Forud for ændringen i selskabsloven fandtes der ikke hjemmel i lovgivningen til at foretage nationalitetsskifte for selskaber uden likvidation eller anvendelse af reglerne om grænseoverskridende fusion. På baggrund af en række afgørelser fra EU-domstolen, som fastslår, at selskaber har ret til at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU, har man valgt at indføre bestemmelser i selskabsloven for at muliggøre flytningen af selskaber til og fra Danmark.


Ved grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås, at et selskab - A/S, ApS, IVS og I/S - flytter sit hjemsted fra et EU/EØS land til et andet EU/EØS land.   


For at flytningen kan finde sted, er det vigtigt at selskabslovgivningen i begge lande giver adgang til flytningen, dvs. at selskabslovgivningen indeholder regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted både i det land, som selskabet fraflytter, og i det nye land, hvor selskabet etablerer sig. 


Ved et selskabs flytning af hjemsted fra Danmark til et andet land inden for EU/EØS er det afgørende, at kapitalejerne i selskabet får en række oplysninger om flytningen. Dette sker ved udarbejdelse af en flytteplan, som blandt andet skal indeholde oplysninger om selskabets form, navn, hjemsted, udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter flytningen tilpasset det modtagende lands selskabslovgivning, den foreslåede tidsplan for flytningen med mere. 


Retsvirkningerne af hjemstedsflytning for selskaber vil være, at de efter flytningen underlægges selskabslovgivningen i det land, der flyttes til. 


Endnu er reglerne om grænseoverskridende flytning af hjemsted så nye, at det er svært at sige noget om reglernes påvirkning på og betydning for transportbranchen, hvor udflagning af driften ved stiftelse af et selskab hjemmehørende uden for Danmark er meget anvendt.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.