Transportjuristerne ser på Incoterms

Fredag 14. marts 2014 kl: 16:00

Af: Af advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen Andersen Partners

Lørdag 1. januar 2011 trådte de seneste Incoterms-regler (INCOTERMS 2010) i kraft. Incoterms-reglerne udarbejdes og forvaltes af Det International Handelskammer, International Chamber of Commerce, og de opdateres med jævne mellemrum for at reflektere ændringerne og udviklingen i verdenshandlen

På trods af at reglerne ikke længere kan kaldes nye, er der fortsat visse udfordringer forbundet med de handlendes praktiske anvendelse af reglerne og forståelsen af deres konsekvenser, for eksempel i tilfælde af transportskader på de handlede varer.

I den anledning skriver transportjuristerne

Desværre sker det ofte, at sælger og køber i deres handelsforhold har anvendt Incoterms-reglerne forkert. Enten har parterne "udfyldt" Incoterms-klausulen forkert, eller også tror de, at klausulen betyder og medfører noget andet, end det, den faktisk gør. Det hænder desuden ikke sjældent, at kontraktgrundlaget mellem parterne henviser til flere forskellige Incoterms-klausuler, der er indbyrdes modstridende.

Incoterms-reglerne har til formål at lette forretningsgangen for både sælger og køber i nationale og internationale handelsforhold, hvor salgsgenstanden skal sendes fra ét sted til et andet. Hvis reglerne anvendes rigtigt, er de meget ressourcebesparende, og der kan hentes både mandetimer og penge i at lære og forstå reglernes korrekte brug.

Klausulerne regulerer ikke alle forpligtelser i aftaleforholdet mellem sælgeren og køberen, f.eks. udtaler de sig ikke om ejendomsrettens overgang, forhold vedrørende købesummen eller kontraktforholdets misligholdelse, men de tager stilling til en række væsentlige forpligtelser, som primært vedrører handlens fysiske, faktiske og praktiske udførelse. De forskellige klausuler fortæller blandt andet, hvem af parterne, der må sørge og betale for transporten, forsikring af varerne undervejs, hvornår der er sket levering af salgsgenstanden, og dermed hvornår der er sket risikoovergang (hvilket ikke må forveksles med ejendomsrettens overgang fra sælger til køber), og hvem der må afholde omkostninger (til f.eks. security-tjeks) i forbindelse med afviklingen af handlen.

Opdateringerne foretaget i Incoterms 2010 indebærer blandt andet, at de 13 kendte klausuler fra de tidligere Incoterms 2000 er blevet reduceret til i alt 11 klausuler. En anden væsentlig ændring er, at klausulerne er blevet opdelt i multimodale klausuler, dvs. klausuler, der kan bruges ved alle transportformer og ved kombinationer af alle transportformer, og maritime klausuler, der kun er tiltænkt anvendelse ved søtransport. Indholdet af klausulerne er tillige blevet opdateret, således at det stemmer overens med udviklingen inden for handels- og transportbranchen. Klausulerne tager f.eks. højde for den øgede brug af elektronisk kommunikation, ligesom de også tager højde for de ændrede krav til sikkerhedsforanstaltninger, som nu findes ved mange grænseoverskridende godstransporter. Desuden er visse søtransportklausuler i Incoterms 2010 blevet justeret, således at de nu er mere i tråd med den maritime branche. Også den hyppigt forekommende situation, at godset sælges mange gange under transporten, er der tænkt på i de nye klausuler.

Som bruger af Incoterms-reglerne, hvad enten man sidder på sælger- eller købersiden, kan man spare sig selv for mange problemer, og sin virksomhed for mange penge, ved at følge nedenstående råd, når man skal anvende en Incoterms-klausul i en kontrakt:

Sørg for, at Incoterms-klausulen er en del af handelsaftalen. Fremhæv klausulen i tilbud og tilbudsmateriale, herunder virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser/indkøbsbetingelser. Vær sikker på, at klausulen fremgår af det endelige aftalegrundlag, altså at den er accepteret (meget gerne skriftligt) af virksomhedens samhandelspartnere.

Kort sagt: Sørg for at aftale anvendelse af klausulen.

Vær sikker på, at virksomhedens samhandelspartnere er enige i, at den valgte Incoterms-klausul, nu også er den eneste klausul, der handles under. Det nytter ikke noget, at have en sælger, der påstår at have leveret EXW og en køber, der påstår, at der er leveret DDP.

Kort sagt: Sørg for at skabe klarhed over, hvilken klausul, der er aftalt anvendt.

Vælg den rette Incoterms-klausul. Undlad at anvende de maritime klausuler ved handler, som ikke involverer søtransport. FAS (Free alongside Ship) kan således være svær at fortolke og bruge, hvis det drejer sig om en handel, hvor varen udelukkende skal transporteres i en lastbil.

Kort sagt: Vælg den rigtige klausul.

Vær præcis, når Incoterms-klausulen skal "udfyldes". Angiv så præcist som muligt det geografiske sted, der skal anvendes i klausulen, dvs. både adresse, område og land. Og husk at skrive Incoterms 2010 lige bagefter stedangivelsen og klausulen, så ingen er i tvivl om, hvilken regel, herunder fra hvilken udgave af Incoterms, der henvises til.

Kort sagt: Vær præcis ved formulering af klausulen.

Uagtet at Incoterms-klausulerne er handelsklausuler, der som sådan befinder sig i aftalen mellem en sælger og en køber af en given vare, har de også afgørende betydning for transportørerne af de handlede varer. Det skyldes reglernes betydning for risikoens overgang og spørgsmålet om vareforsikring.

Incoterms 2010 indeholder to klausuler med forsikringspligt for sælgeren, nemlig CIP- og CIF- klausulen. Selvom disse klausuler direkte pålægger sælgeren for egen regning at tegne en vareforsikring, der dækker køberens risiko for skade på varerne under transporten, så bør køberen ikke sætte sin lid til, at denne vareforsikring dækker alle tab, der kan opstå under transporten.

Sælgeren har nemlig under CIP- og CIF-klausulen kun pligt til at tegne en vareforsikring på det, der kan kaldes minimumsvilkår. Den pligtmæssige vareforsikring i CIP-og CIF-klausulen dækker, udover de såkaldte havari grosse-bidrag, således kun tab af eller skade på varerne som følge af meget alvorlige ulykker, som for eksempel hvis skibet kæntrer, lastbilen vælter eller flyet styrter ned.

Parterne i en handelsaftale, og ikke mindst transportørerne, der skal transportere de handlede varer, bør derfor altid, også selvom CIP- eller CIF-klausulen anvendes mellem sælger og køber, tænke over, og i givet fald anbefale, tegning af yderligere vareforsikring, idet de fleste transportskader sjældent skyldes kæntring af skibet eller nedstyrtning af det transporterende fly. Er køberens eller sælgerens tab i de "sædvanlige" transportskade-situationer ikke dækket af en vareforsikring, vil køberen eller sælgeren i mange tilfælde alene kunne få en begrænset del af sit tab erstattet hos den ansvarlige transportør. Dette skyldes den vidtgående og lovfæstede begrænsning af transportørens ansvar for skader på godset under transport.

Således er transportørens ansvar ved for eksempel international landevejstransport som udgangspunkt begrænset til ca. kr. 70 per kg. tabt eller beskadiget gods, hvilket beløb ikke rækker langt i det omfang, godset er forholdsvist let, men kostbart, såsom spillekonsoller, it-udstyr, kostbar vin, kontanter mv. Nogle handlende er imidlertid ikke opmærksomme på disse ansvarsbegrænsninger, hvorfor transportørerne generelt bør have det som led i deres kundepleje at gøre kunderne opmærksomme på vigtigheden af at have tegnet dækkende vareforsikring under transporten.

Tidspunktet for risikoens overgang, der fastlægges i medfør af den mellem sælger og køber aftalte Incoterms-klausul, har som udgangspunkt endvidere afgørende betydning for, hvem transportøren, i tilfælde af en transportskade, kan udbetale erstatning med frigørende virkning til.

Således kan transportøren ikke med frigørende virkning udbetale erstatning til sælgeren, selvom denne er transportørens kontraktpart, såfremt sælgeren ikke i medfør af den aftalte Incoterms-klausul bar risikoen for godset på det tidspunkt, hvor skaden skete.

At efterleve det sædvanlige udgangspunkt om, at man skal holde sig til sin kontraktpart, kan derfor i sådanne udbetalingssituationer blive en risikabel affære for transportøren - noget ikke alle transportører er opmærksomme på.