Transportjuristerne skriver om tvistløsning - Voldgift eller domstolene
Mandag 7. oktober 2013 kl: 10:57
Af: Af advokat, ph.d., Lissi Andersen Roost og advokat, ph.d., Kenneth Melancton Nielsen , Andersen Partners Når noget går galt i et kontraktforhold og parterne ikke gennem forhandling kan få løst tvisten, kan det blive nødvendigt at få tvisten løst ved en endelig og bindende afgørelse
Dansk rets udgangspunkt er, at retstvister behandles ved de almindelige domstole. De almindelige domstole i Danmark udgør 24 byretter, Vestre- og Østre Landsret, Sø- og Handelsretten og Højesteret.
Undtagelsen til udgangspunktet om, at sagen skal behandles ved de nationale domstole, er voldgift. Kort fortalt er voldgift en privat domstol. Her vælger parterne selv deres dommere og store dele af sagsbehandlingsforløbet, kan styres af parterne.
Denne undtagelse benyttes oftest, når tvisten opstår mellem internationale parter. For at fravige udgangspunktet om domstolsbehandling, skal det være aftalt mellem parterne, at sagen skal føres ved en voldgift.
En af fordelene ved at vælge voldgift er, at det er muligt at vælge et "neutralt" land, hvor voldgiften kan holdes, såfremt parterne har hjemme i to forskellige lande. Ved domstolsbehandling vil den ene af parterne ofte have en "fordel" ved, at sagen behandles på denne parts sprog og i denne parts hjemland. Ved voldgift er det i stedet muligt for sagens parter selv at vælge hvilket sprog, sagen skal forhandles på, og i hvilket land voldgiftsretten skal sættes.
Noget særegent ved voldgift er, at voldgiftsrettens kendelse ikke kan gøre til genstand for appel. Den afgørelse, der træffes af voldgiftsdommerne, er derfor bindende for parterne. Skulle den tabende part ikke frivilligt efterkomme afgørelsen, kan en voldgiftsafgørelse dog tvangsfuldbyrdes over det meste af verden på grund af den såkaldte "New York Konvention". Denne konvention forpligter de stater, som har tiltrådt den, at anerkende og tvangsfuldbyrde voldgiftskendelser. Det indebærer, at voldgiftskendelser internationalt set har større "slagkraft" end en dom afsagt af for eksempel de danske domstole, fordi sådanne domme hovedsageligt kun anerkendes i de øvrige EU-lande.
Det, at en voldgiftskendelse ikke kan gøre til genstand for appel, kan lyde afskrækkende, men det har omvendt den fordel, at sagen så hurtigere bliver endeligt afgjort, frem for hvis sagen eksempelvis sagen blev anket en eller to gange ved de almindelige domstole.
Ved de almindelige domstole gælder et offentlighedsprincip, hvilket vil sige, at offentligheden som udgangspunkt har lov til at sætte sig ind og overvære sagens forhandling for retten. Ved voldgift er udgangspunktet det modsatte - nemlig at der er tale om en fortrolig behandling af sagen og dens dokumenter. Ved domstolsbehandlingen vil den endelig dom oftest blive offentliggjort, hvorimod de færreste voldgiftskendelser offentliggøres. Ved en voldgiftbehandling undgår parterne derfor at få udstillet deres forretningshemmeligheder, hvilket kan være en fordel markedsføringsmæssigt for virksomhedernes rygte og omdømme.
En ulempe ved voldgift og en væsentlig fordel ved domstolsbehandling er aflønningen af de deltagende dommere. Ved voldgift skal parterne selv betale voldgiftdommernes honorar, der fastsættes af voldgiftsdommerne selv, hvorimod parterne ikke ved de danske domstole skal betale dommernes løn. Advokatomkostningerne varierer derimod ikke meget ved voldgift og ved domstolsbehandling.
Særligt om retstvister vedrørende international transport
Udgangspunktet i dansk ret er, som allerede nævnt, at alle sager starter i byretten. En væsentlig undtagelse hertil gælder for eksempel i relation til internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning. Sådanne sager kan i stedet anlægges ved Sø- og Handelsretten som første instans.
Sø- og Handelsretten har, siden retten blev etableret i 1862, således behandlet retssager om erhvervslivets forhold, og selvom Sø- Handelsretten er en af Danmarks ordinære domstole, er det den eneste ret i landet, som er specialiseret, og altså kun behandler udvalgte sagstyper. I Sø- og Handelsretten afgøres alle sagerne af et dommerpanel, som består af én eller tre af rettens juridiske dommere og to eller fire sagkyndige dommere. De sagkyndige dommere, hvoraf der for tiden er ca. 110, er for hovedpartens vedkommende indstillet af erhvervslivets organisationer, og en del af de sagkyndige dommere har derfor blandt andet særlig erfaring inden for søfart og transport.
En sag skal for at være international ikke nødvendigvis have internationale parter. Selve tvisten skal derimod vedrøre internationale forhold. Af den grund har Sø- og Handelsretten særkompetence i de mange transportretlige sager, hvor transporterne har været grænseoverskridende, uanset om tvisten er mellem to danske virksomheder. Det være sig sager vedr. CMR-loven (international landevejstransport af gods), sager vedr. søloven m.fl.
At mange af de transportretlige sager kan anlægges ved Sø- og Handelsretten som første instans indebærer, at ankeinstansen er Højesteret, idet Sø- og Handelsretten er på niveau med de to landsretter. Det er endvidere formentligt muligheden for at få erhvervsretlige tvister med internationalt tilsnit påkendt ved Sø- og Handelsretten, der gør, at voldgift i Danmark har en mere tilbagetrukket rolle. Et af formålene med at vælge voldgift er således at få en sagkyndig vurdering af sagen, idet voldgiftsretten oftest sættes af én eller flere juridiske dommere og så en række sagkyndige dommere. Når dette tilbydes af Sø- og handelsretten kan det, for eksempel af omkostningsmæssige årsager, bevirke at parterne foretrækker Sø- og handelsretten frem for voldgift. Det gør sig særligt gældende, hvor parterne begge er hjemmehørende i Danmark eller EU, og hvor der således ikke er behov for at få en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes uden for EU.
Alternativer til voldgift og domstolsbehandling
I stedet for at vælge voldgiftsbehandling eller domstolsbehandling kan parterne for eksempel vælge at løse deres konflikt gennem mægling, der også kaldes "mediation" eller en anden form for frivillig forhandling. De danske domstole tilbyder i mange sager i dag, at parterne, efter at stævning er indleveret, kan komme til retsmægling, for derigennem at søge tvisten forligt.
Mediation går ud på, at der ved møderne udover tvistens parter deltager en mediator. Mediatorens opgave er at få parterne til sammen at finde hen til en frivillig løsning. Mediatoren afgør derimod ikke tvisten, ligesom dommere og voldgiftsdommere gør.
Fordelene ved mediation, hvis processen ender godt, er, at parterne ofte kan bevare deres samarbejde og gode forhold. Når der er tale om en frivillig løsning vil begge parter endvidere ofte være tilfredse med resultatet, hvorimod en voldgiftsafgørelse eller en dom fra retten, oftest vil bevirke, at den ene part udpeges som "vinder" mens den anden part udpeges som "taber".
En anden fordel ved mediation er, at omkostningerne herved er væsentligt lavere end ved domstols- og voldgiftsbehandling.
Hvorvidt man bør vælge domstols- eller voldgiftsbehandling, og om der forud herfor bør være en forpligtelse for parterne til at forsøge at nå en løsning via mediation, afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog altid være en fordel, at få afklaret disse spørgsmål på forhånd, det vil sige før en tvist opstår, ved at der indsættes bestemmelser herom i parternes aftale.
Alle informationer og besvarelser er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Hverken transportnyhederne.dk eller Andersen Partners påtager sig ansvar for tab som følge af fejlagtige informationer i artiklerne eller brevkassen eller andre forhold i forbindelse hermed.
Transportjuristerne kan kontaktes her:
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.