Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk værft vinder udbud om miljøskibe

Onsdag 1. juli 2020 kl: 12:23
Af: Redaktionen

Miljøstyrelsen har offentliggjort, at Faaborg Værft A/S har vundet udbuddet om ombygning af Miljøstyrelsens to miljøskibe Sif og Frigg, der i dag ligger i havnen i Svendborg. De skal fra næste år overvåge det marine miljø i de indre danske farvande

- Jeg er glad for, at udbuddet om miljøskibene nu er afsluttet, så skibene snart kan komme i gang med overvågning af det marine miljø. Tilstanden i vores fjorde og havmiljø er presset, og miljøovervågningen spiller en vigtig rolle, som en del af udgangspunktet for vores indsatser, siger miljøminister Lea Wermelin (S).


Et uskønt forløb
De to aluminiumskatamaraner er oprindeligt købt i England i 2015, og de skal ombygges og forlænges, før de kan komme i brug. Blandt andet skal der nyt motorsystem i skibene, og der skal indrettes overnatningsfaciliteter.


Der har været gennemført i alt tre udbud om miljøskibene i 2018, 2019 og 2020. I det første udbud i 2018 havde det endelige tilbud en væsentlig højere pris end den daværende udmeldte ombygningsramme, og Miljøstyrelsen måtte annullere udbuddet. Ved genudbuddet i 2019 var der ved en fejl stillet uhensigtsmæssigt høje krav til garantistillelse, som Kammeradvokaten tog det fulde ansvar for. 


Mandag 2. marts i år offentliggjorde Miljøstyrelsen det tredje EU-udbud om ombygning af miljøskibene. I forlængelse heraf blev fem danske værfter prækvalificeret, og alle fem værfter gav et endeligt tilbud inden fristen udløb 17. juni 2020. Miljøstyrelsen har i forbindelse med udbuddet på baggrund af rådgivning fra Odense Maritime Technology og Kammeradvokaten gennemgået og vurderet de indkomne tilbud, som Faaborg Værft A/S endte med at vinde. 


- Udbuddet om miljøskibene har mildest talt været en uskøn omgang med alt for mange problemer undervejs, og nogle miljøskibe som ikke har kunnet tages i brug. Men nu kan ombygningen endelig gå i gang Jeg vil ikke lægge skjul på, at forløbet virkelig har ærgret mig, siger Lea Wermelin.


Kontrakten mellem Faaborg Værft A/S og Miljøstyrelsen ventes underskrevet 13. juli.


I dag varetages opgaven med indsamling af data i havområderne af tre mindre og ældre skibe. De fortsætter arbejdet indtil miljøskibene Sif og Frigg er ombygget.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst