Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den nye havnedirektør i østjysk havn er begyndt på arbejde

Tirsdag 2. juni 2020 kl: 12:21
Af: Redaktionen

Aarhus havn’s nye administrerende direktør - 49-årige Thomas Haber Borch - er tiltrådt sin nye stilling. Thomas Haber Borch, der afløser Jakob Flyvbjerg Christensen, som i efteråret 2019 fik nyt job, ser frem til at lære både medarbejdere, kunder og øvrige samarbejdspartnere at kende

Den nye havnedirektør i østjysk havn er begyndt på arbejde
Thomas Haber Borch er tiltrådt sin stilling som havnedirektør i Aarhus.
Thomas Haber Borch blev i december 2019 valgt blandt over 80 kandidater til stillingen som havnedirektør. Men han har ikke haft mulighed for at tiltræde stillingen før nu. I mellemtiden har verden på mange området - også på transportområdet - markant ændret sig på grund af corona-situationen. Aarhus Havn har dog som samfundsbærende infrastruktur været i fuld drift under hele forløbet.


- Det er naturligvis positivt at træde ind i en virksomhed, der ikke har været lukket ned. Men der er ingen tvivl om, at de måneder, der er gået siden, jeg blev ansat, har forandret meget for mange mennesker og mange virksomheder. Derfor er det indledningsvist et anderledes job, jeg tiltræder, end det havde været uden corona-krisen. Men jeg er klar til at tage udfordringen, siger Thomas Haber Borch.


Han er oprindelig uddannet svagstrømtekniker. Men et højt energiniveau samt lyst og evne til at uddanne sig videre har ført ham frem til hans andet job som administrerende direktør - denne gang hos Aarhus Havn.


Thomas Haber Borch har erfaring med både drift og ledelse og kommer direkte fra et job som administrerende direktør hos DKI Logistics A/S og Vikar DK A/S. I en periode har han været medejer af begge virksomheder. Tidligere har han været henholdvis områdedirektør og regionsdirektør hos PostNord, ligesom han har erfaring fra virksomheder som Berendsen og Michelin.   


Den nye havnedirektør i Aarhus har suppleret sin uddannelse som svagstrømstekniker med en uddannelse som markedsøkonom i international markedsføring samt HD i Supply Chain Management. 


- I mit arbejdsliv har jeg lært at begå mig på alle niveauer. Personlig er jeg både hoved og hænder, og min tilgang er, at alle i en organisation er lige vigtige. Vi skal alle sammen huske, at samfundet har behov for arbejdspladser, og derfor skal vi have nogle driftige virksomheder. Jeg glæder mig til at udvikle Aarhus Havn sammen med virksomhedens medarbejdere, og jeg ser den kommende udvidelse med Yderhavnen som et stort potentiale for byens beskæftigelse, vækst og internationalisering, siger Thomas Haber Borch.


Thomas Haber Borch bor sammen med sin ægtefælle og deres tre børn i Højbjerg i den sydlige del af Aarhus.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst