Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ORGANISATION MED FÆRGEREDERIER TIL POLITIKERNE:

Åbn grænserne eller forlæng den økonomisk hjælp

Onsdag 27. maj 2020 kl: 13:00
Af: Redaktionen

S-Regeringen har modtaget en rapport med bud på, hvordan udfasningen af de forskellige hjælpepakker, der blev lanceret som følge af indsatsen mod spredning af corona-virus, kan ske. Rapporten er lavet af de tre økonomiprofessorer Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder

Danske Rederier er enige i, at hjælpepakker på sigt skal udfases, og erhvervet igen skal stå på egne ben. Men man kan ikke fratage virksomheder økonomisk hjælp, hvis man samtidig forhindrer virksomheder i at drive forretning, påpeger Danske Rederier, som fremhæver, at det vil være tilfældet for færge- og passagerrederier, som lige nu er hårdt ramt af lukkede grænser og uvisheden om, hvornår driften kan normaliseres.
 

- Færge- og passagerrederierne har 40 procent af deres årlige passagerer i sommermånederne. Så længe grænserne er lukkede, og vi ikke kender datoen for en åbning, er det helt urimeligt, hvis regeringen også fratager dem de økonomiske ordninger, som har hjulpet dem gennem krisen indtil nu, siger Jacob K. Clasen, der er direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier.
 

Danske Rederier påpeger, at de tre professorer i den nye rapport blandt andet anbefaler at afskaffe ordningerne for faste omkostninger og lønkompensation pr. 8. juli med enkelte undtagelser for tvangslukkede erhverv. Men Danske Rederier hæfter sig ved, at passagertransport ikke er nævnt, ligesom færgerederierne ikke falder under turismeerhverv.
 

- Vores største ønske er, at grænserne bliver åbnet, så feriegæster kan gå ombord på færgerne. Det er ikke et drømmescenarie at modtage hjælpepakker, men det er en nødvendighed, så længe grænserne er lukkede. Hvis man udfaser hjælpepakkerne uden at åbne grænserne, straffer man færge- og passagerrederierne dobbelt, siger Jacob K. Clasen.


Interesserede kan læse rapporten fra de tre professorer her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst