Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Væksten fortsatte hos den nordiske del af tysk transportkoncern

Mandag 11. maj 2020 kl: 15:28
Af: Redaktionen

Den tyske transport- og logistik-koncern Dachser’s nordiske koncern kunne med en omsætning på 1,28 milliarder kroner i 2019 endnu en gang sætte omsætningsrekord. Resultatet i den nordiske del af koncernen blev før skat på 52,5 millioner kroner, hvilket var en stigning på godt 10 procent i forhold til året før

- Vi fortsætter den positive kurve, Dachser Nordic har befundet sig på de seneste mange år og fastholder vores opbyggede momentum. Samlet set imødekommer årsregnskabet for 2019 alle vores forventninger, og selvom ingen kunne have forudset den specielle situation, vi befinder os i lige nu, udgør resultaterne fra 2019 et stabilt grundlag, som vi håber at kunne bygge videre på i 2020, siger René Sidor, der er Managing Director for Dachser Nordic. 


- Vi følger vores fastlagte strategi og styrker specielt vores markedsposition inden for vores kerneforretning – stykgodsdistribution i Europa. Og dermed er vi kommet et godt skridt videre i vores målsætning om at være den foretrukne stykgodspartner, siger han videre.


Årsregnskaberne for 2019 viser generelt en øget omsætning for alle tre datterselskaber i Dachser Nordic: Dachser Denmark A/S, Dachser Norway AS og Dachser Sweden AB. 


Størst var fremgangen for det norske datterselskab, der præsterede en markant stigning både i omsætning og resultat. Med en øgning på godt 27 procent fra 18,1 millioner norske kroner i 2018 til godt 23,1 millioner norske kroner i 2019. Med en sideløbende styrkelse af organisationen er Dachser Norway dermed godt rustet til fremtiden.


- I Norge fortsætter vi den positive trend, vi har opbygget de seneste mange år. I 2019 har vi især haft fokus på at styrke organisationen og videreudvikle kompetencer med uddannelsesforløb og kurser, påpeger René Sidor og fortsætter:

- De norske resultater afspejler, at vi fortsat styrker vores markedsposition på det norske marked. Vi følger vores fastlagte strategi, og vi udvikler os lønsomt og fornuftigt - og vi gør det ikke mindst organisk. Vi har endvidere styrket vores fokus på mere miljøvenlige transportløsninger i Norge, og har her i begyndelsen af året indgået en ”Næring for klima”-aftale med Oslo Kommune.


Ny afdeling for sø- og luftfragt i Göteborg
I maj 2019 åbnede Dachser Sweden en ny afdeling for sø- og luftfragt i Göteborg - Dachsers første svenske filial inden for dette segment. Det er blandt andet et resultat af den fire-dobbelte resultatrekord, som det svenske datterselskab præsterede i 2018.


- 2018 gav en fire-dobbelt resultatrekordfremgang for Dachser Sweden. Men åbningen af vores nye afdeling for Air & Sea Logistics påvirker resultatet for 2019, og vi må beregne lidt tid til at finde fodfæstet på det svenske marked for sø- og luftfragt, siger René Sidor og tilføjer:

- Alligevel er vi kommet i mål med et godt resultat og har formået at fortsætte den lønsomme vækst, vi har opbygget. Vi har fastholdt fokus på at udvikle vores kernestykgodsprodukt, og vi har styrket vores markedsposition på det svenske marked markant.
 

Stabilitet i krisetider
På trods af en stærkt øget omsætning præsterede Dachser Denmark et dæmpet resultat før skat på 19,0 millioner danske kroner fra et resultat på godt 20,8 millioner kroner i 2018. Det skyldes en ændret omkostningsstruktur som led i en fremtidssikring - en omlægning, som skal komme selskabet til gode fremover.


- Som familieejet logistikvirksomhed står vi for stabilitet og pålidelighed - også i krisetider, påpeger René Sidor og fortsætter:

- Selvom den globale økonomi lige nu står svagere, formåede Dachser-koncernen at fortsætte sin vækst i 2019. Vi befinder os i en global krise og har måttet aktivere vores plan for krisestyring. Derfor må vi ligesom mange andre virksomheder revurdere vores målsætninger for 2020. Når det så er sagt, er vores netværk fuldt operationsdygtigt, og selvom volumenerne lige nu er nedadgående, fastholder vi vores daglige afgange i hele Europa. Vi disponerer vores samlede volumener sådan, at vi fortsat lever op til vores servicekrav og transittider. Vi vil fortsat være en stabil og pålidelig partner for vores kunder og samarbejdspartnere.


Den familieejede logistikleverandør er optimistisk med hensyn til 2020, selvom det bliver et år, der i høj grad er og vil blive præget af blandt andet corona-situationen.


- Vi har fokus på at levere kvalitet og et tårnhøjt serviceniveau til vores kunder, og derfor er det er uden tvivl vores 475 medarbejdere i Nordens fortjeneste, at vi har kunnet præstere disse flotte resultater, siger René Sidor.


- Vi arbejder fortsat på at blive den foretrukne samarbejdspartner i Norden inden for vores kerneområde – stykgodsdistribution i Europa. Vi er nået et godt stykke ad vejen i løbet af 2019 - og vi fortsætter denne kurs, siger han videre.


Om Dachser:
  • I 2019 genererede Dachser’s ca. 31.000 medarbejdere fordelt på 393 filialer over hele verden en samlet nettoomsætning på 5,7 milliarder euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 80,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41 millioner ton. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande
  • Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics
  • Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk - både i Europa og oversøisk - og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst