Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Konkurrenter vil samarbejde om brint-løsninger til tunge køretøjer

Onsdag 22. april 2020 kl: 13:44
Af: Jesper Christensen

Daimler Trucks AG og AB Volvo har indgået en indtil videre uforpligtende aftale om at skabe et nyt joint venture, der skal have fokus på udvikling og produktion af kommercielt bæredygtige brændselscelle-systemer til først og fremmest lastbiler og busser. Bliver aftalen ført ud i virkelighedens verden vil Daimler AG samle alle sine nuværende brændselscelleaktiviteter i det nye joint venture, mens Volvo-koncernen for et beløb på 600 millioner euro - omkring 4,48 milliarder kroner - vil få 50 procent i joint venture’et

- Transport og logistik holder verden kørende, og behovet for transport vil fortsætte med at vokse, siger Martin Daum, der er formand for bestyrelsen i Daimler Truck AG og medlem af bestyrelsen for Daimler AG.


- Med elektriske drivliner med energi fra batterier eller fra konvertering af brint til elektricitet via brændselsceller kan vi opnå reel CO2-neutral transport. For lastbiler, der skal kunne klare tunge transporter over lange afstande, er brændselsceller et vigtigt bud og en teknologi, hvor Daimler har opbygget en betydelig ekspertise gennem sin Mercedes-Benz brændselscelleenhed. Det fælles initiativ med Volvo-koncernen er en milepæl i at bringe brændselscelle-drevne lastbiler og busser ud på vores veje, siger han videre.


Martin Lundstedt, der er koncernchef i AB Volvo, peger på, at elektrificering af vejtransport er et nøgleelement i at levere et kulstofneutralt Europa og i sidste ende en kulstofneutral verden. 


- Brug af brint som bærer af grøn elektricitet til at drive elektriske lastbiler i langdistanceoperationer er en vigtig del af puslespillet og et supplement til elektriske batterikøretøjer og vedvarende brændstoffer. Kombinationen af erfaringerne hos Volvo og Daimlers på dette område for at accelerere udviklingen er godt for både kunder og samfund, siger Martin Lundstedt og fortsætter:


- Ved at danne dette joint venture viser vi tydeligt, at vi tror på brintbrændselsceller til erhvervskøretøjer. Men for at denne vision skal blive realitet, er andre virksomheder og institutioner også nødt til at støtte og bidrage til denne udvikling, ikke mindst for at etablere den nødvendige infrastruktur til brintforsyningen.


Volvo Group og Daimler Truck AG vil være 50/50-partnere i det omtakte joint venture, der skal fungere som en uafhængig og selvstyrende enhed, da Daimler Truck AG og AB Volvo fortsat vil være konkurrenter inden for alle andre forretningsområder. 


Men ved at lægge kræfterne vil de to koncerner kunne reducere deres udviklingsomkostningerne og fremskynde introduktionen af ​​brændselscelle-systemer til tung transport og transport over lange afstande.


Daimler AG og AB Volvo peger på, at det i den nuværende økonomiske afmatning er blevet endnu vigtigere at samarbejde for at nå de bæredygtige mål inden for en overskuelig tidsramme.


Begge koncerner har som mål at have tunge køretøjer med brændselsceller i serieproduktion i anden halvdel af dette årti. 


Den underskrevne foreløbige aftale er uforpligtende. Parterne forventer at have en endelig aftale på plads i løbet af tredie kvartal, så den kan lukkes inden udgangen af ​​2020. 


Alle potentielle transaktioner er underlagt undersøgelse og godkendelse af de ansvarlige konkurrencemyndigheder.


Fakta om brændselsceller og brint som energi til køretøjer:
  • Der er to hovedmåder til at producere brint på. Den ene er at benytte bæredygtig produceret elektricitet - eventuelt lokalt produceret på tankstationen - til at spalte vand (to vandmolekyler - H2O - giver et iltmolekyle O2 og to brintmolekyler H2). Brinten samles op, mens ilten slippes ud i atmosfæren til senere brug.
  • Brint kan også produceres ud fra naturgas, der kan være CO2-neutral biogas, der kan være produceret ved at opsamle CO2 fra atmosfæren.
  • En brintbrændselscelle omdanner den kemiske energi i brinten til elektricitet ved hjælp af den mængde ilt, der som nævnt ovenfor blev sluppet ud i atmosfæren til senere brug. Elektriciteten driver køretøjets elektriske motorer.
  • For at brinten kan betegnes som bæredygtig skal den være produceret ved hjælp af bæredygtig produceret elektricitet - eksempelvis fra vindmøller og solceller.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst