Onsdag 8. april 2020 kl: 10:25

I vejledningen til bekendtgørelsen som fulgte med loven står der indledningsvis:
 
Ordningen er et af flere initiativer, som regeringen og Folketingets partier har taget for at give virksomheder en økonomisk håndsrækning i covid-19-situationen, også med henblik på at understøtte arbejdspladser.
 

Men et par kommuner fik en anden holdning, da vejledningen til den lov, som åbnede for kommunernes forudbetaling til deres leverandører dukkede op. En formulering i vejledningen blev opfattet på en måde, som tillod kommunerne at lukke kassen i, selvom lovens hensigt var at støtte de private leverandører. Og KL måtte medgive, at det forholdt sig sådan.

 
Vejledningens punkt 3.5. Spørgsmål om kommuners og regioners betalingsforpligtelser
 
Kommunen/regionen kan kun betale en leverandør, hvis kommunen/regionen kontraktretlig er forpligtet hertil. Hvis kommunen/regionen ikke er kontraktretligt forpligtet til at betale, kan kommunen/regionen ikke betale.
 
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune eller region er forpligtet til at betale for en ydelse, som kommunen/regionen på grund af covid-19-situationen ikke får leveret (for eksempel fordi kommunen/regionen ikke har behov for ydelsen), beror på en fortolkning af den konkrete kontrakt og almindelige aftaleretlige regler. Problemstillingen er således ikke reguleret af loven eller bekendtgørelsen.
 
Da der er tale om et privatretligt spørgsmål om, hvad kommunen/regionen kontraktretligt er forpligtet til, må eventuelle uoverensstemmelser afgøres mellem kommunen/regionen på den ene side og leverandøren på den anden side.
 

Michael Nielsen peger på, at hensigten med støtteordningerne og også denne nye lov er at holde hånden under virksomhederne og derfor kalder han det for ufatteligt, at nogle kommuner benytter en helt generel formulering omkring kommuners ageren som tager udgangspunkt i tiden før COVID-19.
 

Hvis disse kommuner fastholder deres opfattelse, holder de helt sikkert ikke hånden under deres transportleverandører af den offentlige kørsel og de risikerer, at en del af vognmændene er døende eller helt døde, når samfundet som varslet stille og roligt skal til at åbne igen onsdag efter påske.
 

- Hvad så, hvis der ikke er nogle til at køre 15. april og senere, når vi kommer tilbage til mere normale tilstande, lyder det fra Michael Nielsen.
 

Han peger på, at vognmænd eksempelvis kører med skolebørn, handicappede og med borgere, der skal på sygehus.
 

- Vi kæmper for at få Social- og Indenrigsministeren til at ændre vejledningen eller i det mindste gøre kommunerne opmærksomme på, at det ikke har været intentionen, at kommunerne ikke må respektere de kontrakter, de har indgået uanset om det er få faste eller variable konditioner. Dermed får også de vognmænd, der udfører offentlig kørsel samme vilkår som eksempelvis rutebusvognmændene og andre sektorer, som bliver hjulpet af det offentlige, siger han.
 
 
Michael Nielsen oplyser, at mange kommuner og trafikselskaberne midtjyske Midttrafik, fynske FynBus og sjællandske Movia har besluttet at betale flextrafik-vognmændene på samme måde som rute- og bybusvognmændene.