Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren ophæver flyveforbud - indrejseforbud fortsætter

Onsdag 18. marts 2020 kl: 10:39
Af: Redaktionen

Indrejseforbuddet, der trådte i kraft lørdag klokken 12, har effektivt stoppet rejsende uden anerkendelsesværdigt formål i at komme til Danmark. Transportministeren har derfor besluttet at ophæve det midlertidigt gældende flyveforbud til bestemte lande og regioner, hvilket blandt andet kan bidrage til at lette arbejdet med at få alle danskere i udlandet tilbage til Danmark

Onsdag i sidste uge - 11. marts - indførte transportministeren et flyveforbud fra lande eller regioner, hvortil Udenrigsministeriet frarådede alle rejser. Flyveforbuddet blev indført for at undgå, at rejsende fra de mest berørte områder og lande kom til Danmark.


Fra lørdag 14. marts indførte S-Regeringen et indrejseforbud i Danmark, hvorved ikke-danske indrejsende skal have et anerkendelsesværdigt formål for at komme igennem grænsekontrollen. Med indrejseforbuddet kommer rejsende uden anerkendelsesværdigt formål ikke ind i Danmark længere, og flyveforbuddet er derfor ikke længere nødvendigt.


Det er derfor S-Regeringens vurdering, at flyveforbuddet bør ophæves. Det kan være med til at sikre, at arbejdet med at få alle danskere i udlandet hjem ikke bliver besværliggjort af, at der ikke må flyves fra flere bestemte regioner og lande til Danmark.


I forhold til fragtflyvninger, som er vigtige for forsyningskæden, kunne flyveforbuddet også på sigt komme til at udgøre en hindring. Med ophævelsen af flyveforbuddet fjerner S-Regeringen også denne potentielle forhindring.


Flyveforbuddet ophæves fra onsdag 18. marts 2020 klokken 12.00.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst