Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færger skal selv finde til kaj

Fredag 6. marts 2020 kl: 12:54
Af: Redaktionen

Færgerederiet Molslinjen’s hurtigfærger skal i fremtiden selv kunne lægge til ved kajen. Et såkaldt auto-docking-system testes i første omgang på Bornholm, inden systemet installeres på alle rederiets hurtigfærger

Hurtigfærgen Express 1, der sejler på Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad vil i løbet af få uger selv kunne lægge til kaj. Færgen udstyres som den første færge i Danmark med et såkaldt auto-docking-system i stil med de systemer, som kendes fra luftfarten, hvor civile fly også selv finder ned på jorden.


Systemet SmartDock leveres af finske Wärtsilä, som har udviklet verdens første auto-docking-system til kommercielt brug. Systemet benyttes blandt andet af færgen mellem øerne Stord, Tysnes og Huglo i Norge.


Systemet er udstyret med CyScan-laser, differential GPS og vindmålere og er en hjælp til kaptajnerne på færgerne, som lægger til og fra kaj mange gange på en dag under meget forskellige vejrforhold.


- Systemet arbejder sammen med kaptajnen om at gøre disse ofte vanskelige manøvrer mere effektive. Det er den fine kombination af erfarne besætninger og ny teknologi, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.


Programmet bag systemet kodes med store mængder data bestående af best practice fra alle Molslinjens kaptajner. Turen ind til kajen brydes op i små dele, og den kaptajn, som har klaret hver enkelt del af turen bedst, får sine data i systemet.


- På den måde sikrer vi, at systemet lærer af de bedste, og vi kan samtidig være sikre på, at systemet gør det rigtige hver gang, siger Carsten Jensen.


SmartDock testes på Express 1, når hurtigfærgen i slutningen af uge 10 atter er på Bornholm efter endt dok-ophold i Frederikshavn.


Molslinjen har drejet Bornholmslinjen siden sensommeren 2018 efter et udbud af færgebetjeningen af Bornholm.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst