23 besætningsmedlemmer fra smuglerskib er blevet frigivet
Onsdag 26. februar 2020 kl: 15:07
Af: RedaktionenPolitiet har afsluttet ransagningen af fragtskibet »Duncan Island«, som blev opbragt lørdag 15. februar i forbindelse med en politi-aktion mod indsmugling af omkring 100 kg kokain. Under aktionen anholdt politiet i alt 27 personer - alle fra udlandet. 23 besætningsmedlemmer fra skibet blev løsladt onsdag
Det 24. besætningsmedlem, en 48-årig lette, vil torsdag blive fremstillet i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden vil begære varetægtsfængslingen forlænget. I den forbindelse vil Københavns Politi begære lukkede døre.
Det har været en ret stor opgave at ransage det 178 meter lange fragtskib.
- På sådan et skib kan der være rigtig mange containere. Dem har vi skullet ransage, siger leder af Center for speciel efterforskning ved Københavns Politi, politiinspektør Dannie Rise.
Af hensyn til efterforskningen vil politiet på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på, hvad der er fundet på skibet under ransagningen.
- Vores efterforskning viser, at der ikke er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen af de fleste af besætningsmedlemmerne. Derfor bliver 23 af de 24 anholdte fra skibet nu løsladt, siger Dannie Rise.
Lørdag 15. februar blev i alt 27 personer anholdt i en stor og koordineret politiaktion både til havs og til lands. Tre personer var sejlet ud fra Spodsbjerg på Langeland i en lille lystbåd. Her samlede de ifølge politiet mindst 100 kilo kokain op, som var blevet smidt over bord fra fragtskibet »Duncan Island«. De tre personer blev efterfølgende anholdt, efter at de havde pakket kokainen ned i bagagerummet på en bil med henblik på at transportere den videre. De 24 besætningsmedlemmer på skibet blev senere på dagen anholdt i dansk farvand syd for Gedser.

»Duncan Island« blev i første omgang sejlet til Kalundborg. Efterfølgende blev det sejlet til Aarhus, hvorfra det nu vil blive frigivet til rederiet.
De tre mænd, der samlede kokainen op på havet - to letter og en russer - sidder varetægtsfængslet foreløbig frem til den 12. marts.
Københavns Politi har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Københavns Politi har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |