Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportnetværk har skåret i papirforbruget

Tirsdag 3. december 2019 kl: 19:42
Af: Redaktionen

I juni satte Danske Fragtmænd gang i arbejdet med at udfase modtagers kopi af fragtbrevet. Arbejdet var en del af en større digitalisering af forretningen. Her ved slutningen af året er processen tilendebragt, og virksomheden kan konstatere, at den på årsbasis har sparet 45 ton papir

Selvom udfasningen af modtagers kopi ikke primært skyldes et ønske om at minimere virksomhedens miljøaftryk, så har hensynet til miljøet ifølge Danske Fragtmænds administrerende direktør Jørn P. Skov alligevel vægtet højt, 


- ­Vi oplevede, at en stor del af vores kunders modtagere ikke ønskede en kopi af fragtbrevet. Det betød, at vi hvert år printede mere 9.000.000 kopier, der i de fleste tilfælde blot landede i modtagers skraldespand. Vi belastede derfor helt unødvendigt miljøet, og det kunne vi naturligvis ikke med god samvittighed fortsætte med. Derfor valgte vi i forbindelse med en omfattende digitalisering af vores forretning at stoppe med at printe en kopi til modtager, siger Jørn P. Skov.

 
Den årlige besparelse på 9.000.000 kopier betyder, at der i fremtiden vil blive fældet 400 færre træer om året. Jørn P. Skov er ikke i tvivl om, at det er et tiltag, som virksomhedens medarbejdere kan være stolte af.


- Der hersker ingen tvivl om, at Danske Fragtmænd er en virksomhed, der med vores mange lastbiler belaster miljøet. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at skifte hele vores flåde ud med nogle mere miljøvenlige løsninger, som eksempelvis eldrevne lastbiler, siger Jørn P. Skov og fortsætter:


- Det er dog ikke en mulig løsning lige nu. Derfor må vi kigge på andre dele af vores forretning, hvor vi som virksomhed kan bidrage til at minimere den samlede CO2-udledning. Udfasningen af modtagers kopi er godt eksempel på det, og et tiltag som vi godt kan være stolte af.

 
Selvom Danske Fragtmænd endnu ikke benytter eldrevne køretøjer i deres produktion, så lever langt størstedelen af virksomhedens lastbiler op til nyeste miljønorm Euro 6. Og virksomheden følger nøje den teknologiske udvikling på området, hvor Danske Fragtmænd håber på, at der inden længe er bæredygtige løsninger, der kan matche virksomhedens transportbehov.

 
- Vi har en helt naturlig interesse i udviklingen indenfor bæredygtig transport, og det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer af muligheder for transportbranchen. Vi tester gerne nye løsninger, da vi er opmærksomme på vores ansvar i den grønne omstilling, siger Jørn P. Skov.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst