Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk cabotagestramning bliver hilst med tilfredshed

Søndag 13. oktober 2019 kl: 19:26
Af: Redaktionen

Transportminister Benny Engelbrecht har varslet en stramning af reglerne for cabotagekørsel med busser. Cabotagereglerne på persontransportområdet har hidtil været uklare, hvilket har åbnet for, at udenlandske busvognmænd eksempelvis har kunnet operere uafbrudt i Danmark i mange måneder - eksempelvis med kørsel til og fra krydstogtskibe i København. Både chaufførernes organisation 3F og busvognmændenes organisation, Dansk PersonTransport har efterlyst politisk handling

Den politiske handling er nu kommet i form af en ny og stramnere dansk fortolkning af EU's regler om buscabotage. Den træder i kraft 1. november og betyder, at udenlandske busser ikke må udføre cabotagekørsel i Danmark i mere end syv sammenhængende dage pr. kalendermåned.


Den nye fortolkning er langt mere restriktiv end den nuværende, som er uklar og åbner for, at udenlandske busser må køre sammenhængende i Danmark i længere perioder - op til tre måneder ad gangen. En længde som betyder, at de udenlandske busser kan befinde sig i Danmark mere eller mindre hele sommersæsonen og blot slå et kort smut over Øresundsbroen for at nulstille tiden.


Det presser de danske busvognmænd, da de udenlandske selskaber betaler deres chauffører en løn, som i visse tilfælde er helt ned til en tredjedel af, hvad en dansk chauffør bliver betalt.


- Vi står i dag i en alvorlig og uholdbar situation, hvor udenlandske busser opererer på permanent basis og aldrig forlader landet. Det er stik imod reglerne, og det er unfair konkurrence over for vores danske busvognmænd. Det kan vi ikke acceptere. Derfor strammer og præciserer vi nu vores fortolkning, lyder det fra Benny Engelbrecht, som også bebuder skærpet kontrol.


- Indtil nu har der ikke været den store håndhævelse, men det bliver der også strammet meget væsentligt op på. Så må vi vurdere, om der er ressourcer nok til opgaven. Jeg havde selvfølgelig gerne set, at vi kunne løse problemet med de udenlandske busser med klarere fælles EU-regler, men det kan vi ikke vente på. Det er omfanget af den systematiske kørsel simpelthen for omfattende til, siger han og understreger samtidigt, at problemstillingen stadig vil blive drøftet i EU-regi med henblik på at finde en fælles løsning for alle unionens medlemslande.


Dansk PersonTransport har i samklang med chaufførernes faglige organisation 3F i flere år råbt op om de negative konsekvenser af den nugældende fortolkning af EU’s cabotageregler. Dansk PersonTransport har med hjælp fra et utal af chauffører foretaget undersøgelser af udenlandske bussers kørsel i Danmark for at belyse problemets størrelse og vækst.


Dansk PersonTransports indsats har uden tvivl sat pres på beslutningstagerne og bragt buscabotage frem på dagsordenen. Derfor glæder det foreningens administrerende direktør, Michael Nielsen, at det nu ser ud til at ske noget på området.


- Det er glædeligt, at Danmark nu indfører en mere restriktiv fortolkning af EU’s regler for buscabotage. Det er et stort skridt i den rigtige retning, såfremt den nye fortolkning bliver håndhævet på effektiv vis. Transportministeren nævner selv, at der bliver strammet op på håndhævelsen, så vi er naturligvis meget forhåbningsfulde og glæder os til at se det ske, siger Michael Nielsen og fortsætter:


- Vi mangler dog stadig at lave regler for, at de udenlandske chauffører skal køre efter danske løn- og arbejdsvilkår. Kommer dette på plads, så begynder det for alvor at ligne fair konkurrence. Vi regner stærkt med, at det er noget, som er i støbeskeen i regeringens lovforberedende udvalg, der skal sikre fair konkurrence ved cabotagekørsel.


Bødestraffen ved overtrædelse af cabotagereglerne vil som udgangspunkt medføre en bødestraf på 35.000 kroner, hvilket kan forhøjes under skærpede omstændigheder.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst