Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Kalundborgmotorvejens anden etape åbner

Tirsdag 8. oktober 2019 kl: 08:44
Share  


Af: Redaktionen

Transportminister Benny Engelbrecht (S) indvier tirsdag anden etape af Kalundborgmotorvejen - Rute 23 - sammen med borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm (V), viceborgmester i Holbæk Kommune John Harpøth (DF), elever fra 3. klasse fra den lokale Nr. Jernløse Skole og boligminister Kaare Dybvad Bek (S)

Den nye motorvej, der går syd om Regstrup, har blandt andet til formål at øge fremkommeligheden.


- Den nye motorvej gør det både nemmere og mere sikkert at komme frem i trafikken. Skovvejen var før åbningen stærkt trafikeret og med mange sideveje til de mindre byer i området. Kombineret med for høj fart kunne det derfor gøre den til et utrygt sted at køre. Derfor er den nye motorvej en vigtig håndsrækning til lokalområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht.


Den nye motorvejsstrækning, som går mellem Kvanløse og Dramstrup, består af en udbygning af cirka 1,5 km af Skovvejen og yderligere 5 km firesporet motorvej syd om Regstrup. Udover at øge fremkommeligheden og sikkerheden for trafikanterne, vil motorvejen også være en fordel for det lokale erhvervsliv.


- Motorvejen trækker byerne og virksomhederne tættere sammen, ligesom mange trafikanter nemmere kan komme på arbejde. Det giver bedre mulighed for vækst både for de mindre byer og de større kraftcentre, som regionen er kendt for. Derfor vil motorvejen udgøre en motor for vækst og fremgang i området, fortsætter transportminister Benny Engelbrecht.


I forbindelse med den nye motorvej er der blevet opført en faunapassage, så der er taget hensyn til den omkringliggende natur.


Fakta om motorvejen på Rute 23:
  • Første etape af motorvejen blev indviet i august 2013 af daværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF). Opførelsen af motorvejens anden etape har været i gang siden 2017
  • Bevillingen til projektet udgør 380,5 millioner kroner, og projektet er blevet gennemført inden for den budgetmæssige ramme
  • Vejdirektoratet forventer en trafikmængde på cirka 16.000 køretøjer i døgnet efter åbningen




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer
- Ny færge sejler med flere passagerer
- Landbruget bør bidrage til betaling af vejskader
- Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
- Storebæltstrafikken faldt og steg
- Blæsten går frit - eller næsten - over Storebæltsbroen
- Bilister lukker busser inde ved stoppestederne
- Randers-vognmand har fået ny sværlasttrailer
- Hybridfærge bliver mere miljøvenlig
- Kranen kan løfte mere eller mindre
- Politiet har opmærksomheden rettet mod uopmærksomhed
- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst