Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BUDSKAB FRA DANSK INDUSTRI:

- Vi kan skabe vækst og mindske Danmarks CO2-udledning med op til 70 procent

Mandag 16. september 2019 kl: 10:48
Af: Redaktionen

Organisationen DI - Dansk Industri - er klar med en 2030-plan for Danmark, som ifølge organisationen kan løfte den danske velstand med mindst 110 milliarder kroner, skabe 120.000 nye job i private virksomheder og gennem godt 150 konkrete forslag bringe Danmark i front på den grønne omstilling. I sin plan forklarer DI, hvordan forslagene kan finansieres krone for krone - og hvordan vi i Danmark kan reducere vores CO2-udledning med mindst 65 procent - og bane vejen mod en reduktion på 70 procent, som S-Regeringen har sat som mål i 2030

- Vi har et helt enestående udgangspunkt for at skabe et endnu grønnere, rigere og bedre samfund i 2030, end vi har i dag. Men det kræver, at vi er ambitiøse, at vi er parate til at investere og prioritere, og det kræver, at virksomheder, borgere og politikere arbejder sammen om det, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, der er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.


Lars Sandahl Sørensen fremhæver, at nøglen er grøn vækst.


- Vi skal være bæredygtige og konkurrencedygtige på én gang. Det er det, DI’s 2030-plan viser vejen til. Vi har været i arbejdstøjet for at kunne præsentere en samlet og fuldt finansieret politisk drejebog, som kombinerer grøn omstilling med fortsat fremgang i virksomhederne. På den måde løfter vi velstanden, så den enkelte familie får råd til mere i dagligdagen, og Danmark får råd til at investere i fremtiden og i den velfærd, som vi alle nyder godt af - samtidig med at vi passer på kloden, siger Lars Sandahl Sørensen og fremhæver, at når vi som samfund sætter meget ambitiøse mål, kræver det også ekstraordinære og utraditionelle løsninger. 


- Også løsninger, som går ud over de almindelige og kendte grundholdninger, vi hver især har. I DI’s plan har vi konkrete forslag, som vil kræve mod og nytænkning - både i Folketinget, i virksomhederne og i samfundet generelt, siger Lars Sandahl Sørensen.
 

DI’s 2030-plan anviser, hvordan vi med den teknologi, vi kender i dag, kan nå at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 65 procent. Skal vi indfri målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark med 70 procent i 2030, kræver det markant flere investeringer i forskning og udvikling af nye teknologiske løsninger, som endnu ikke er kendte.


- Med DI’s plan har vi afsat penge til at investere væsentlig mere i forskning, så vi kan udvikle de nye løsninger, der kan bringe os helt i mål med at sænke Danmarks CO2-aftryk med 70 procent i 2030. Men vi skal i gang med at handle nu. Vi skal satse massivt på at bruge ressourcer og energi mere effektivt end i dag og på at udbygge den vedvarende energi i Danmark - samtidig med, at vi elektrificerer hele vores samfund. Og så skal hver enkelt dansker gøre, alt hvad han eller hun kan. Det her er en fælles opgave, understreger DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.


Han peger på, at virksomhederne har et stort medansvar for at løse klimaudfordringerne - og at klimabevidstheden hos virksomhederne er stor. 


- Det er helt afgørende, at virksomhederne bliver set som en helt central del af løsningen, og derfor er hele motoren i DI’s 2030-plan stærke og konkurrencedygtige virksomheder. For det er ude i virksomhederne, at vi sammen med vores dygtige medarbejdere kan udvikle de grønne løsninger, der gør den nødvendige grønne omstilling mulig, siger Lars Sandahl Sørensen.
 

Fakta om DI’s 2030-plan:
  • Har over 150 konkrete  forslag
  • Kan løfte velstanden i Danmark med mindst 110 milliarder kroner i 2030
  • Kan skabe 120.000 flere job i private virksomheder
  • Kan reducere Danmarks CO2-udledning med mindst 65 procent og bane vejen for 70 procent
  • Fuldt finansieret med balance på de offentlige budgetter i 2030 

Interesserede kan se DI’s plan her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst