Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Køge får nye havnekajer på en halv kilometer

Mandag 16. september 2019 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Køge Havn er klar til at åbne fire nye kajstrækninger, der skal afhjælpe pladsmanglen i havnen. Dermed er over 75 procent af det samlede nye kajanlæg i Køge færdigt og klar til at blive indviet. Med de nye kajanlæg vil Køge Havn kunne tage mod skibe på op til 200 meter i længden, 30 meter i bredden og otte en halv meter i dybden i Køges Nordhavn

- Det er utroligt tilfredsstillende at vi nu er nået i mål med de nye kajstrækninger. Efter at Søndre Havn er overgået til Køge Kysts boligbyggerier, har vi haft stor mangel på kajpladser i Køge Havn. Oveni trænger mange af de gamle kajer til renovering. Med de fire nye kajanlæg tilbyder vi erhvervskunderne i havnen et moderne anlæg med en meget høj sikkerhed, siger Køge Havns bestyrelsesformand, Kim Lindsø.


De fire nye kajer har en samlet længde på 420 meter og er alle udstyret med et særligt afløbssystem med sandfang og olieudskiller, som betyder, at forurenende spild kan blive opsamlet, hvis uheldet skulle være ude. 


Anlæggene er også terrorsikrede med blandt andet hegn, som det kræves af alle danske havne efter terrorangrebet mod New York 11. september 2001. Derfor er der heller ikke til daglig adgang for offentligheden.


- Med åbningen af de fire nye kajanlæg tager vi et afgørende skridt frem mod at realisere Køge Havns målsætning om at fordoble omsætningen på gods indenfor en overskuelig årrække. Nu kan vi modtage skibe, som er dobbelt så store som hidtil og bliver dermed en endnu stærkere samarbejdspartner for de mange lokale virksomheder i byen og oplandet, som vi betjener hver dag, siger direktør for Køge Havn, Thomas Elm Kampmann.


Havneanlæg ved et tilfælde
Egentlig var det slet ikke meningen, at kajstrækningen for enden af havnebassinet overhovedet skulle opføres, da havnen blev planlagt i 2006. I første omgang blev området brugt som arbejdshavn i forbindelse med etableringen af de tre moler - Nordmolen, Sydmolen og Tværmolen - og efterfølgende skulle arbejdshavnen nedlægges. Men nye beregninger viste, at man relativt billigt kunne opføre et permanent kajanlæg af høj kvalitet på arbejdshavnens plads. Derfor indvies også kaj 60, som er den ene af de fire kajer.


Køge Havn er blandt Danmarks 10 største havne og omsætter hvert år 2 millioner ton gods. Udvidelsen af havnen er det største anlægsprojekt i Køges historie og koster over en milliard kroner. Udvidelsen har været i gang siden 2007 og skal stå færdig i 2022.


Fakta om de nye kajer:
  • De fire kajer er udstyret med lys, el og vand
  • Fortøjningsanlægget har plads til skibe op til 200 meter lange og 30 meter brede
  • Vanddybden ved kajerne er 8,50 meter
  • Langs kanterne hænger dæk fra dumpere, som skibene kan ligge op imod, og der er orange redningsstiger for hver 50 meter
  • Belægningen på kajanlægget består af 9 cm coloc-sten, 3 cm brolægningsgrus, 30 cm granitskærver og 28,50 cm bundsikring. Kajanlægget kan tåle store belastninger
  • Kajerne kan klare en vægt på 4 tons per kvadratmeter
  • Kajgaden fra Kaj 49 til Kaj 60 er 1.345 meter lang

Indvielse på Køge Havn
Indvielsen finder sted 25. september klokken 14 på kajen med indvielsestale af borgmester Marie Stærke (S). Alle er velkomne.
Man kan finde vej til indvielsen via Værftsvej, i lyskrydset køres ad Nordhavnsvej og ind gennem hovedporten til Køge Jorddepot. Kør forbi vægten, fortsæt ad Nordhavnsvej, hvor der er parkering på kajanlægget.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst