Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Øget indkøb trækker CO2-udledning op

Torsdag 29. august 2019 kl: 12:17
Af: Redaktionen

Trods en markant reduktion i CO2-udledning fra transport og energiforbrug så gav øget aktivitet på de nordjyske hospitaler et øget indkøb på 6 procent i 2018 sammenlignet med 2017. Det betyder, at den samlede CO2-udledning steg med 3 procent, konkluderer Region Nordjylland i sit årlige klimaregnskab

Ifølge klimaregnskabet har flere af Region Nordjyllands initiativer til at begrænse CO2-udledningen virket efter hensigten og haft en positiv effekt på regionens klimaaftryk. Eksempelvis er CO2-udledning fra transport faldet med 15 procent fra 2017 til 2018, og udledning fra energiforbrug er faldet med 7 procent. Begge dele er områder, hvor der gennem mange år er arbejdet målrettet med at nedbringe CO2-udledning, så det er positivt, at det stadig lader sig gøre at opnå så markante reduktioner fra år til år.


- Når vi taler CO2-udledning tænker de fleste netop på vores energiforbrug fra eksempelvis bygninger og IT-udstyr eller på den udledning som vores brug af køretøjer og andre transportmidler giver. Det er områder, som er ret konkrete, og som virksomheder og organisationer kan arbejde meget direkte med. Men det er også områder, som kun står for cirka 10 procent af regionens samlede udledning, siger regional udviklingsdirektør Henning Christensen.


Størstedelen af Regionens CO2-udledning stammer fra indkøb af varer, der skaber en stor indirekte udledning i kraft af eksempelvis produktion og transport, som er forbundet med varekøbet.


Indkøb er den store udfordring
Fra 2017 til 2018 er aktivitetsniveauet med behandling af patienter på de nordjyske hospitaler øget, hvilket igen har givet et øget indkøb på 6 procent. Når der samlet set er flere sengedage og ambulante besøg, giver det et større forbrug af blandt andet medicin og forplejning - aktiviteterne er koblet til indkøb og dermed bidrager til en øget CO2- udledning. Set i det lys er det positivt, at CO2-udledningen ikke stiger tilsvarende, men kun stiger med 3 procent fra 2017 til 2018.


- Den relativt store betydning, som vores indkøb har for vores klimaaftryk, er noget, som Regionsrådet tager meget seriøst, og som vi fremadrettet vil sætte endnu mere fokus på. Det er en vanskelig øvelse, som handler om, at vi skal købe mere klimavenligt ind samtidig med, at der tages hensyn til både patienter og økonomi. Og så skal vi se på, om der er områder, hvor vi måske kan øge genanvendelsen af produkter, udstyr eller materialer, siger regionsformand Ulla Astman (S).


Region Nordjyllands arbejde med at reducere CO2-udledning fra vareindkøb er en langsigtet indsats over flere år, som er afhængig af nye løsninger og teknologier, der blandt andet udvikles i samarbejde med producenterne.


Om Region Nordjyllands klimaregnskab:
  • Region Nordjylland udarbejder hvert år et klimaregnskab, som viser, hvilken CO2-udledning regionens aktiviteter medfører. Denne CO2-udledning arbejder regionen på at reducere - blandt andet ved at bygge klimavenligt, nedbringe energiforbruget i bygninger, anvende mere brændstoføkonomiske køretøjer og så vidt muligt gøre brug af klimavenlige og genanvendelige produkter og materialer. Dermed yder Region Nordjylland et vigtigt bidrag til et mere bæredygtigt samfund, og regionen tager medansvar for klimaudfordringen og de globale problemer, den medfører
  • Region Nordjylland arbejder også for, at hele det nordjyske samfund kan bevæge sig i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Nordjyske borgere og virksomheder vil derfor opleve, at regionen sætter fokus på klimaet i aktiviteter inden for eksempelvis uddannelse- og kompetenceudvikling, kollektiv trafik og internationalt samarbejde
Interesserede kan se Region Nordjyllands klimaregnskab 2018 her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst