Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Passagertallene i Billund Lufthavn nåede nye højer i juli

Torsdag 8. august 2019 kl: 10:24
Share  


Af: Redaktionen

Juli 2019 blev den hidtil travleste i Billund Lufthavns 55-årige historie. 424.585 passagerer rejste via lufthavnen i juli, hvilket var en fremgang på 1,3 procent i forhold ti juli sidste år

Ledelsen i Billund Lufthavn peger på, at der hele første halvår af 2019 har været en voksende trafik. Netværksflyselskaberne, der forbinder Billund med 10 vigtige hubsrundt i Europa, øgede antallet af passagerer med én procent. 


- Netværksselskaberne øger fortsat antallet af passagerer, og selvom det i juli kun er en marginal fremgang, så er det udtryk for, at der ikke er ret mange flere ledige sæder at sælge af. Hub-ruternes 540 gode videreforbindelser til hele verden, er vitale for vestdanskernes mulighed for at cruise på Californiens Highway 1, bestige Kilimanjaro i Tanzania eller gå en tur på den kinesiske mur i sin ferie, siger administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund.


Knap 200.000 passagerer rejste i juli på en klassisk solferie til eksempelvis Mallorca, Kreta eller Antalya fra Billund i juli måned. Antallet af ”badegæster” faldt med knap tre procent i forhold til juli sidste.


- Charterbureauerne og lavprisselskaberne har været en smule mere forsigtige med antallet af afgange til klassiske sol- og stranddestinationer i juli - som en reaktion på sidste års langvarige hedebølge. Til gengæld har det ustabile danske sommervejr i år sat gang i efterspørgslen, og meldingerne fra rejsebureauerne er, at der er godt gang i salget af solrejser, siger Jan Hessellund.


Flere tog med ruteflyene
Antallet af passagerer, der benytter lufthavnens regionale flyruter, voksede i juli med 18 procent.


- Nye ruter og flere afgange til Wien, Krakow, Kiev, Edinburgh, Stord, Prag og Manchester gør det endnu lettere for vestdanskerne at opleve de europæiske storbyer, og det benytter man sig i høj grad af. De nye afgange supplerer klassiske storbydestinationer såsom London, Rom, Milano og Budapest, siger Jan Hessellund, der samtidig kan glæde sig over, at flyselskabet Wizz Air har åbnet en ny rute til Timisoara i det vestlige Rumænien - og at Ryanair introducerer en ny direkte forbindelse til Dublin fra slutningen af oktober. 


I modsætning til antallet af passagerer, er antallet af ton fragt via lufthavnen gået tilbage i juli i år i forhold til samme måned sidste år. Tilbagegangen er på én procent, så mængden endte på 6.210 ton. Dog er luftfragten på fly via Billund vokset med samlet 5,0 procent. Importen voksede med 6,9 procent, mens eksporten voksede med 3,5 procent. Billund Lufthavn peger på, at luftfragten på fly nærmer sig 30 procent af den samlede fragtmængde.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aggressiv passager blev sat af i Aarhus Lufthavn
- Transportkoncern gennemfører køb af konkurrent
- Russisk passagerfly landede i en kornmar
- Transportministeren har ansat en særlig rådgiver
- Lufthavn på Amager udlodder 237,7 millioner kroner i aktieudbytte
- Passagertallene i Billund Lufthavn nåede nye højer i juli
- Britiske piloter hos Ryanair varsler strejke
- Storbritanniens farvel til EU øger behovet for flere told-medarbejdere
- Privatfly forulykkede ved landing i Aarhus Lufthavn
- Færre fløj via Aalborg i juli
- DSV kan købe Panalpina
- - Vi er meget tilfredse med resultatet i årets andet kvartal

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst