Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flere tog kommer på skinnerne mellem København og Ringsted

Onsdag 10. juli 2019 kl: 09:29
Af: Redaktionen

Mandag blev togtrafikken på den nye jernbane mellem København og Ringsted udvidet med et ekstra tog i timen, da DSB begyndte at køre med lyntog på strækningen. Samtidig er hastigheden sat op

Baggrunden for, at der er kommet flere tog på skinnerne, er, at Banedanmark har fået Trafikstyrelsens godkendelse på en teknisk løsning, som gør det muligt at køre flere tog på strækningen ad gangen.


Det nye system giver samtidig mulighed for at øge hastigheden fra de nuværende 120 km/t op til 180 km/t, hvilket giver mere robusthed i forhold til køreplanen.


- Det er glædeligt, at der nu kan køre flere tog på banen, og at hastigheden kan sættes op. Den nye bane giver en bedre trafikafvikling ind og ud af København, og der vil løbende være gevinster for passagererne i form af flere tog, siger projektdirektør Jette Aagaard fra Banedanmark. 


Det nye automatiske overvågningssystem, som blev sat i gang mandag 8. juli, giver information om togenes placering på strækningen, og derfor kan Banedanmark lukke flere tog ind på den nye bane.


Indtil nu har det været med timedrift i begge retninger med et manuelt driftssystem, som kun har tilladt kørsel med ét tog på strækningen ad gangen i hver retning.


Ved køreplanskiftet i december kommer der yderligere togafgange til. Her vil passagererne opleve rejsetidsbesparelser på strækningen, da banen indgår i den samlede planlægning på jernbanenettet for det nye køreplansår.


Den nye bane mellem København og Ringsted blev indviet af H.K.H Kronprinsen 31. maj, og den 1. juni begyndte regionaltoget mellem København og Nykøbing F. at køre på den nye højhastighedsstrækning mellem København og Ringsted over Køge. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst