Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
OPGØRELSE:

Hver tredje alvorligt tilskadekomne er en cyklist

Onsdag 12. juni 2019 kl: 10:09
Share  


Af: Jesper Christensen

Sidste år steg antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister til det højeste niveau i over 10 år. De nyeste ulykkestal fra Vejdirektoratet viser, at antallet af dræbte cyklister er steget fra 27 i 2017 til 28 i 2018. En kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og 66 kommuner skal få flere cyklister og bilister til at være ekstra opmærksomme i kryds, hvor de fleste alvorlige cykelulykker sker

Opgørelsen fra Vejdirektoratet viser også, at antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er steget fra 475 personer i 2017 til 580 personer i 2018. Det betyder, at når man ser på alle alvorligt tilskadekomne trafikanter i 2018, så var næsten hver tredje af dem en cyklist. Det er samtidig det højeste antal alvorligt tilskadekomne cyklister i over 10 år.

 
En tidligere undersøgelse af cykelulykker viser, at det særligt er i kryds, at cyklisterne er i risikozonen for at ende i en alvorlig ulykke. I perioden 2013-2017 blev 1.817 cyklister dræbt eller kom alvorligt til skade i krydsulykker i Danmark, og det svarer til, at to ud af tre alvorlige cyklistulykker sker i kryds.


- Kryds er særligt farlige for cyklisterne, og ulykkerne kan have alvorlige og langvarige konsekvenser. Hvis en bilist og en cyklist kører sammen, er det klart, at det typisk er cyklisten, det går værst ud over, men det er samtidig de fleste bilisters store frygt at ramme en cyklist. Derfor er der god grund til at være ekstra opmærksomme på hinanden, når bilisters og cyklisters veje krydser hinanden, siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, der er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 

Gode råd til at undgå krydsulykker:
To ud af tre alvorlige ulykker med cyklister sker i kryds. De fleste kunne have været undgået, hvis blot bilist og cyklist havde orienteret sig bedre. 
 
Gode råd til cyklister:
  • Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær opmærksom på højresvingendebiler bagfra og venstresvingende biler forfra.
Gode råd til bilisterne
  • Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje.
  • Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.

Fakta om cykelulykker:

Flere dræbte og tilskadekomne cyklister fra 2017-2018 (kilde: Vejdirektoratet):
 
2017:
  • Dræbte cyklister: 27
  • Alvorligt tilskadekomne cyklister: 475
  • Lettere tilskadekomne cyklister: 291
2018:
  • Dræbte cyklister: 28
  • Alvorligt tilskadekomne cyklister: 580
  • Lettere tilskadekomne cyklister: 313


Fakta om cyklister i krydsulykker:
I alt blev 85 cyklister dræbt, og 1732 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2013-2017. De fleste ulykker kunne have været undgået, hvis parterne blot havde orienteret sig bedre.
 
De alvorligste ulykker sker typisk, når en bil skal svinge til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud. Ulykkerne sker oftest i myldretiden og rammer både mænd og kvinder i alle aldre.


Rådet for Sikker Trafik og 66 af landets kommuner vil fra i de kommende tre uger minde både bilister og cyklister om at orientere sig bedre i kryds. Det sker med kampagnen "Brug 2 sek. mere". Mange ulykker kan sandsynligvis undgås, hvis begge parter orienterer sig bedre i kryds. Da stigningen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister bekymrer Cyklistforbundet, bakker forbundet op om kampagnen, som skal hjælpe både bilister og cyklister til at køre sikkert gennem kryds.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fynsk vognmand kører ud med gående gulv
- Trækkeren skal trække et tungt læs
- Speditionsvirksomhed dømt for medvirken til ulovlig godskørsel
- Mercedes-Benz tog næste halvdelen i juli
- Svensk kurervirksomhed køber op i Danmark
- Blandt de lette er Medcedes-Bens den tunge
- De tunge varebiler er kørt frem med 110
- Aabenraa Kommune vil ændre ejerstrategi for havnen
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg med 73 procent
- Special-transportør i Sommersted kører ud med ny seks-akslet blokvogn
- Distributør skifter til gas i Tyskland
- Vognmand i Vestjylland har fået fire-akslet påhængsvogn med tip

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst