Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DI EFTER VALGET TIL FOLKETINGET:

Ny regering bør sætte en sund økonomisk kurs for Danmark

Torsdag 6. juni 2019 kl: 06:59
Af: Redaktionen

Sent onsdag aften stod det klart, at for Lars Løkke Rasmussen (V), at han ikke havde opbakning til at fortsætte som statminister. Organisationen Dansk Industri peger i forbindelse med valget på, at der venter en vigtig opgave med at sætte en politisk kurs for Danmark, som får flere i arbejde, gør samfundet rigere - og giver råd til at investere i bæredygtige løsninger og velfærd

- Den helt afgørende opgave for en ny regering og det nye Folketing bliver at finde en vej til, hvordan vi fortsætter med at skabe vækst og udvikling, der kan finansiere de mange valgløfter - samtidig med, at Danmark og danske virksomheder kan være med til trække verden i en mere bæredygtig retning, siger fungerende direktør i DI, Kim Graugaard


Han peger på, at skiftende regeringer - og Folketing - igennem de seneste årtier har arbejdet for at fremme velstanden i dag. Den kurs bør en ny regering fortsætte, for en sund økonomisk politik med stærke virksomheder er fundamentet for hele vores samfund.


- Motoren for det danske samfund er en økonomisk politik, som øger beskæftigelsen i vores virksomheder, holder skatter og afgifter i ave - og sikrer ny fremgang. Det er afgørende, at en ny regering holder den motor ved lige og udbygger det økonomiske råderum frem for blot at bruge ud af det. Ellers er kursen sat mod en lavere velstandsudvikling - og færre penge at investere i alle de ting, vi ønsker os, siger Kim Graugaard.


Ifølge DI er det vigtigt, at en ny regering og resten af Folketinget går sammen om at investere i de områder, der kan sikre, at danske virksomheder og Danmark som samfund kan stå stærkt i fremtiden.


- Stærke virksomheder har også brug for et stærkt samfund. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i fremtiden - i digitalisering, god infrastruktur, uddannelse og forskning. Det er også helt centralt for, at danske virksomheder kan holde sig i front med at udvikle de bæredygtige løsninger, som hele verden efterspørger, siger Kim Graugaard.


Han peger på, at mange virksomheder over hele landet søger forgæves efter medarbejdere.


- Vi står i en situation, hvor en ud af ti virksomheder må takke nej til ordrer, fordi de ikke har de medarbejdere, der skal løfte ordren. Det bliver en helt central opgave for en ny regering at løse den opgave, hvis vi skal kunne forlænge opsvinget og den gode udvikling i dansk økonomi, siger Kim Graugaard.


Den nye regeringen bør efter DI’s mening også have fokus på at tiltrække investeringer til landet - både fra nye og eksisterende virksomheder. Det kræver et vedvarende fokus på Danmarks konkurrenceevne.


- En ny regering bør selvfølgelig have den ambition, at Danmark skal være det bedste land i verden at drive virksomhed i og ud fra, så vi kan trække investeringer og udvikling hertil. Det er fuldstændig afgørende, hvis Danmark også i fremtiden skal være et af de mest velstående samfund i verden, siger Kim Graugaard.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst