Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tysk logistikkoncern er i stødet og leverer pakkerne med cykel

Mandag 3. juni 2019 kl: 14:56
Af: Redaktionen

Dachser’s logistikcenter i Köln er begyndt at benytte såkaldte pedelec-cykler til leveringer i centrum. Initiativet fra logistikudbyderen er - udover at bidrage til en forbedret luftkvalitet - en reaktion på de stadig mere omfattende kørselsforbud, trafikpropper og vejarbejde, der gør det vanskeligt at levere til byens centrum med konventionelle lastbiler. De skærpede restriktioner for trafik i Kölns miljøzoner trådte i kraft 1. april

Tysk logistikkoncern er i stødet og leverer pakkerne med cykel
Dachser’s pedeloc-cykler, der kører i koncernens blå og gule farver, er opbygget med en to meter høj kasse bag på cyklen er og kan klare en belastning på op til 250 kg. Pedelec-cyklen må køre på alle cykelstier samt i visse fodgængerområder hele dagen. Hver morgen leverer lastbiler fra Dachser’s Köln-afdeling dagens forsendelser til et mikrohub - et lager ikke langt fra centrum. Derfra bliver forsendelserne transporteret det sidste stykke og leveret ved hjælp af elcyklen.


- Indtil nu er vores erfaringer yderst positive, og det samme er kundernes feedback, siger Alexander Haak, der er General Manager hos Dachser Cologne. 


På langt sigt planlægger Dachser at tage endnu flere elektriske ladcykler i brug, ligesom koncernen vil bruge elektriske lastbiler til at levere forsendelserne emissionsfrit til mikrohubben. 


- Det er klart, at der er forsendelser, som ikke kan leveres med cyklen, men i et bredt udvalg af køretøjer ser vi den som et fremragende og ikke mindst miljøvenligt alternativ, siger Alexander Haak.


Kölns kommune lægger stor vægt på bæredygtige bykoncepter.


- Mængden af trafik i bymidten, der skyldes pakkeleveringer, har været stigende i årevis, og det er grunden til, at alternative logistikkoncepter er så vigtige og kun vil få endnu større betydning fremover. Det har fået Köln kommune til at yde tilskud til køb af ladcykler som led i et pilotprojekt, der startede i januar 2019. Og nu ser vi en global virksomhed, der tager samme initiativ og bliver et forbillede i Köln - endnu et tydeligt tegn på, at erhvervslivet er opsat på at udvide brugen af ladcykler, siger Andrea Blome, der er formand for kommunens udvalg for mobilitet og trafikinfrastruktur.


Cykelspecialisten veloCARRIER er samarbejdspartner på projektet, og sammen med Dachser har firmaet fået ladcykler på gaderne i de tyske byer Freiburg, Stuttgart og Tübingen. 


- Kölns store fodgængerområde gør byen til det perfekte sted at benytte elcykler til at transportere pakker de sidste par kilometer, siger veloCARRIER’s administrerende direktør, Raimund Rassillier.


I lyset af de voksende trafikale udfordringer er innovationsprojektet City Distribution, som Dachsers logistikcenter i Köln deltager i, i gang med at sammensætte en værktøjskasse med bæredygtige og fremsynede leveringsløsninger. Afhængigt af de konkrete behov kan den enkelte Dachser-filial vælge at tage forskellige elementer fra værktøjskassen i brug og derved skabe en skræddersyet løsning til netop sit leveringsområde.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst