Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORT- OG LOGISTILKONCERN OM 2018-RESULTAT:

Det er tilfredsstillende, men ikke prangende

Tirsdag 21. maj 2019 kl: 10:34
Af: Redaktionen

Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics Holding A/S kommer ud med et tilfredsstillende, men ikke prangende resultat for 2018. Igen er det datterselskaberne i Norge og Finland, der leverer resultater over markedsniveau, mens det svenske selskab atter skuffer. Resultatet i datterselskabet i Danmark lever op til årets forventninger

2018 var år ét efter, at Freja overtog Transcargo - en overtagelse, der medførte en del integrationsomkostninger. Den danske del af Transcargo er 100 procent indarbejdet og fusioneret med det danske Freja, og resultatet i datterselskabet i Danmark lever op til årets forventninger. I 2019 er fokus rettet mod det polske selskab, hvor trucking-delen er separeret i et selskab for sig selv. Freja har sat gang i opførelsen af et helt nyt hub på en 75.000 kvadratmeter store grund i Szczecin. Ambitionerne er, at det nye center skal stå klar 1. maj næste år, og at det polske selskab overgår til Frejas it-platform i løbet af tredie kvartal i år. Udviklingen i koncernen og årets integration er forløbet efter planen, så der er basis for fortsat vækst og optimisme.


Koncernen øgede omsætningen
Freja Transport & Logistics Holding A/S rapporterer om en vækst i omsætningen fra 2017 til 2018 på 22,5 procent. Den samlede omsætning i 2018 lander på i alt 3,12 milliarder kroner. EBIT udgør 51,4 millioner kroner i 2018 mod 41,6 millioner kroner i 2017. Årets resultat før skat udgør 38,0 millioner kroner i 2018 mod 59,4 millioner kroner i 2017. Resultatet for 2017 var påvirket positivt af engangsindtægter, og 2018 er påvirket negativt af handels- og integrationsomkostninger i forbindelse med købet af Transcargo.


Egenkapitalen voksede
Koncernens egenkapital er vokset fra 252,2 millioner kroner i 2017 til 285,5 millioner kroner i 2018. Soliditetsgraden er faldet fra 37,2 procent ved udgangen af 2017 til 29,6 procent ved udgangen af 2018. Udviklingen i Danmark, herunder en kontrolleret integration med Transcargos tidligere danske aktiviteter, har været positiv med en øget indtjening som resultat. I Norge er der åbnet nyt kontor i Ålesund, og generelt betegner Freja udviklingen i datterselskaberne i Norge og Finland som meget positive.
Sverige levede ikke op til forventningerne i 2018. Den fortsatte negative trend betød først på året et ledelsesskifte samtidig med, at der er tilført ledelsesmæssige ressourcer fra Danmark. 

Segmentet Air & Sea er blev styrket med tilførsel af ressourcer, ligesom der er investeret i en stærkere salgsorganisation. Det svenske selskab budgetterer fortsat med underskud i 2019, og der er fra moderselskabet tilført den nødvendige styrkelse af kapitalen.

Det nyligt tilkøbte selskab i Polen har vist en positiv udvikling, og Freja betegner potentialet for fortsat vækst som enormt. Freja’s kinesiske aktiviteter har ligeledes haft en positiv udvikling i såvel omsætning som indtjening - en udvikling der ser ud til at fortsætte i 2019.


Investerer i it-platform
I de seneste godt 10 år har Freja investeret massivt i sin it-platform - og 2018 var ingen undtagelse. 


- Vi investerer dels for at optimere vores egen forretning, dels for at gøre os konkurrencedygtige, men også for at sikre fordele for vores kunder i deres værdikæde. Vi har lanceret MyFreja til stor glæde for vores kunder, og vi medvirker i et forskningsprojekt omkring udveksling af data med kunder og leverandører. Vi forventer, at slutproduktet vil give betydelige økonomiske fordele for alle parter og dermed være med til at løfte den danske transportbranche, lyder det fra Freja.


- Vores fokus er fortsat at udvikle de langsigtede relationer med såvel kunder som leverandører. Trods vores store fokus på effektiviseringer, så er vi også bevidste om, at mennesket fortsat er den vigtigste ressource i samarbejdet - transport er People’s Business. Nøgleordene for os i samarbejdet er åbenhed, tillid og troværdighed. Vi har altid drevet vores virksomhed ud fra stærke værdier. Vi arbejder dagligt for at gøre en forskel for vores kunder og sikre, at vi sammen bliver en lille smule bedre dag for dag, siger Jørgen Hansen, der er stifter af og i dag bestyrelsesformand i Freja-koncernen.


Jørgen Hansen understreger, at parathed, ydmyghed og fortsatte ambitioner præger dagsordenen i virksomheden, der har hovedsæde i Skive.


- Et fornuftigt årsresultat for 2018, men vi er både parate og har ambitionerne til at vise, at vi kan gøre det bedre. I 2018 har det været udnyttelse af de nye teknologier og integrationen af Transcargo, der har haft vores fokus. I år er det især vores nye positionering på det polske marked, sammen med genopretningen af det svenske selskab, der vil få størst fokus - uden at det dog må gå ud over vores udvikling i Kina, Norge og Finland. Udviklingen i første kvartal 2019 viser, at vi er på rette vej. Vi har platformen og er klar til at høste frugterne af de senere års massive investeringer. Og skulle der være yderligere konsolideringsmuligheder, er vi også klar til at ”kigge” på det”, siger Jørgen Hansen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst