Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Alle større norske byer skal slippe for CO2 fra transportkoncern

Mandag 20. maj 2019 kl: 14:09
Af: Redaktionen

I år forventer den tyske transport- og logistik-koncern DB Schenker at reducere CO2-udslippet med 80 procent i det centrale Oslo. Den norske hovedstad er valgt som Europas grønne hovedstad i 2019. Næste år er målet for DB Schenker at reducere med 100 procent - i alle større norske byer

- Vi ønsker at vise, at det er muligt at gøre det, allerede med nutidens teknologi, siger Lars Sveen, der er Head of Land Domestic hos DB Schenker Norge.


I det, man kalder Ring 3 i Oslo, som omfatter centrum og alt inden for en radius på ca. 7 kilometer, bruger DB Schenker i dag kun elbiler og cykler - otte nye MAN TGE-biler og tre elektriske cykler - til at levere varen.


- Vi har beregnet, at vi sparer omkring 60.000 liter diesel og kan parkere tre tunge distributionlastbiler, siger Lars Sveen. 


Det gods, der skal leveres i det centrale Oslo, køres ind med en biogas-lastbil fra DB Schenker-terminalen uden for byen. Varerne losses i DB Schenker’s nye Oslo Eco City hub, hvor godset læsses om til elbiler og cykler.


Om el-bilerne:
  • De elektriske MAN TGE-biler har en rækkevidde på ca. 100 kilometer - måske 70 kilometer om vinteren
  • Bilerne kan oplade ca. 80 procent af deres batteri på 45 minutter
  • Omkostningen ved opladning dækker Oslo Kommune. De nye biler har en direkte dør fra førerhuset og om til hylderne i kassen, så det er nemmere at sortere pakkerne efter dagens planlagte rute
  • El-biler, der er dyrere i indkøb end dieselbiler, har den fordel, at de kan bruges selv om aftenen, fordi de ikke støjer under kørsel

- Det er afgørende at have længere driftstid i bilerne. Så kan vi køre hjemmeleverancer i beboelsesområder om aftenen, og vi har en aftale med Røde Kors om at tømme deres tøjindsamlinger om aftenen. Oslo Kommune har også udvist interesse for aftenleverancer, siger Lars Sveen.


Om el-cyklerne:
  • El-cyklerne kan klare mere, end man måske lige skulle tro. Tidligere brugte DB Schenker cykler, som kunne læsses op til 150 kilo, men de nye cykler kan klare en belastning på op til 300 kilo ad gangen. De er dermed et godt alternativ til leverancer i for eksempel gågader, som ofte ikke tillader lastbiltrafik i bestemte tidsrum. Benjamin Appiah, en af de tre cykelchauffører i Oslo, cykler omkring 30 km om dagen, og klarer i gennemsnit omkring 40-50 leverancer

- Vi ville ikke vente på morgendagens teknologi. Vi ønskede at være et eksempel på en stor virksomhed i en stor by ved at vise, at det faktisk er muligt at distribuere varer uden udledning af kuldioxid. Hvis vi kan klare det, så kan mange andre også gøre det, siger Lars Sveen.
 

EU-Kommissionen har udnævnt Oslo til Europas grønne hovedstad i 2019. Miljøet står derfor højt på byens dagsorden. Lars Sveen er overbevist om, at det kun er begyndelsen på en fremskyndelse af omstillingen til et fossilfrit transportsystem.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst