Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Social dumping blev vendt på politisk indledning til generalforsamling

Lørdag 11. maj 2019 kl: 14:05
Share  


Af: Jesper Christensen

Social dumping blev vendt på politisk indledning til generalforsamling

Ti politikere, der opstiller til valget til EU-Parlamentet søndag 26. maj, stillede lørdag formiddag op til EU-Politisk debat som indledning til generalforsamlingen i vognmandsorganisationen DTL, der fandt sted i København

Optakten til debatten var på forhånd slået an. For få uger siden adresserede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) problemerne med unfair konkurrence og bruge af lavtlønschauffører på sin facebook-side. I Sidste uge kom VALK-Regeringen med et udspil med 63 punkter - heraf et par håndfulde der skal dæmme op for social dumping. Og Anders Vistisen (DF) annoncerede præsentationen af 29 konkrete punkter i det kommende nummer af DTL’s medlemsblad, hvormed Danmark ifølge Dansk Folkeparti vil kunne etablere et effektivt bolværk mod social dumping.


Spørgsmålet om, hvordan EU-politikerne skaber et frit marked med fair konkurrence blev yderligere understreget af efteråret sag om transportvirksomheden Kurt Beiers filippinske chauffører, der var kommet ind i EU via Polen, som har en konstant mangel på chauffører. De filippinske chauffører boede under kritisable forhold i containere og lastbiltrailere på Kurt Beiers plads i Padborg.


Debatten, der blev styret af Rasmus Jønsson, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for tidligere transportminister Magnus Heunicke (S), gav et indtryk af, hvor de politiske partier står med hensyn til deres holdning til EU og EU’s indre marked.


Morten Morten Løkkegaard (V), som sammen med Morten Helveg Petersen (R) er med i EU-Parlamentets liberale gruppe, var sammen med Alternativets Rasmus Nordquist de politikere, der på den ene side talte meget varmt for EU’s indre marked og på den ande side også ønskede fair forhold og kontrol. Modpolen var Anders Vistesen fra Dansk Folkeparti og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, der ønsker en begrænsning af det indre marked og betydeligt mere fokus på nationalstaterne. Der i mellem befandt de øvrige fem kandidater sig - Jeppe Kofod (S) Pernille Weiss (K) Peter Westermann (SF) og Nikolaj Willumsen (EL).


Det blev en debat om styrker og svagheder ved EU-beslutningsprocesserne og om de nationale behov for at beskytte sine egne interesser og sig eget arbejdsmarked mod unfair konkurrence og social dumping.


Anders Vistisen fremførte blandt andet, at da det er EU, der har skabt problemet med lavtlønnede chauffører, er det også EU, der skal løse det. Men Anders Vistisen mente, at der var brug for handling nu, da det kunne tage meget lang tid, før der lå en færdigforhandlet og vedtaget vejpakke klar.


- Det har vi ikke tid til at vente på, sagde han og pegede på, at man for eksempel kunne starte med at sætte ind mod skuffeselskaber i Polen og øge kontrollen med udenlandkse lastbiler, der kører i Danmark.


Politikerne var alle enige om, at det er det politiske system i EU, der skal og kan løse systemet. Forskellen på kandidaterne handlede meget om, hvordan, hvornår og hvorledes EU kan løse problemet.


De mest EU-skeptiske politikere ved debatten havde ikke den store tiltro til, at det vil lykkes at blive enige inden for den nærmeste fremtid, mens de mest EU-positive politikere - Morten Løkkegaard (V), Jeppe Kofod (S) Morten Helveg (R) havde større tro på, at det vil lykkes.


Debatten understregede, at transportforhold er kørt ind i EU-Parlamentet med fuld last - og at der blandt de danske EU-Politikere er en vilje til at kæmpe for et indre marked i EU, hvor virksomheder konkurrerer om at levere de bedste logistikløsninger frem baseret på evner og kvalitet frem for at være baseret på absolut laveste løn.


Formuleret med Jeppe Kofoeds ord - EU’s indre marked skal bevæge sig fra et frit marked mod et fair marked.


På billedet øverst ses efter ordstyrer Rasmus Jønsson fra venstre kandidaterne til EU-Parlamentet Rasmus Nordquist (AL), Pernille Weiss (K), Morten Helveg Petersen (R), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU), Anders Vistisen (DF), Peter Westermann (SF), Morten Løkkegaard (V), Jeppe Kofod (S) og Nikolaj Willumsen (EL). Jeppe Kofod, Morten Løkkegaard, Anders Vistisen, Rina Ronja Kari og Morten Helveg er i dag medlemmer af EU-Parlamentet og stiller op til at blive genvalgt. (Foto: Jesper Christensen)






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportfirma i Aabenraa har taget flexibel trailer i brug
- Scania lancerer ny 13-liters motor med 540 hestekræfter
- Mercedes-Benz har sat strøm til en minivan
- City-traileren er åben for lidt af hvert
- Dårlig skiltning ved vejarbejder skyld i ulykker
- Elevator skal hjælpe trafikken under reparation af Ny Lillebæltsbro
- Limfjordstunnelen har det bedre end ventet
- Brancheorganisation opfordrer til bred enighed om infrastruktur
- Nye regler i miljøzonerne straffer mere miljøvenlige lastbiler
- Politiet tog 5.300 bilister i at køre for hurtigt
- Transportorganisation får digitaliseringschef og ny afdeling
- Politiet kontrollerede 99 vogntog i det nordlige Jylland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst