Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi vil forsøge at sætte bilrekord

Mandag 6. maj 2019 kl: 10:40
Af: Redaktionen

Molslinjens nyeste hurtigfærge, Express 4, der blev sat i drift midt i marts, skal i maj lastes endnu mere præcist, så færgen kan sætte rekord med hensyn til antal overførte biler på en enkelt tur mellem Aarhus og Odden. Ved at laste ekstra omhyggeligt forventer Molslinjens skibsassistenter at kunne få plads til over 400 biler på vogndækket af den nye færge. Molslinjen lokker bilister ti at være med i forsøget med tilbud om en overfart til under 100 kroner

Express 4, der er den nyeste hurtigfærge fra Australien, skal i denne uge lægge vogndæk til forsøget med at slå Molslinjens rekord for flest biler på en overfart. Rekorden for flest biler på en enkelt afgang mellem Aarhus og Odden er fra maj 2015, hvor vogndækket på Express 2 blev fyldt med 363 biler. På Fredag 10. maj klokken 10.45 vil Molslinjens skibsassistenter forsøge at slå rekorden med Express 4.


Forsøget kræver dog mere end blot en øget indsats fra skibsassistenternes side. Bilisterne må også yde en indsats.


- Vi skal have god tid til lastningen. Det betyder, at på afgangen for rekordforsøget skal vi have gæsterne til at møde ekstra tidligt op. For at være sikker på at få alle med skal vi have en time til at laste færgen, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.


Til gengæld for at møde op i god tid, vil alle bilister kunne prøve den nye færge på turen over Kattegat til 99 kroner.


- Vi vælger at lave rekordforsøget en fredag formiddag, hvor vi normalt har mange biler med - men hvor der ikke er så mange personer i bilerne. På den måde kan vi få tilstrækkeligt med biler med uden at støde på den øvre grænse for antallet af passagerer, da vi selvfølgelig ikke på nogen måde går på kompromis med sikkerheden, siger Jesper Skovgaard.


Rekorden skal sikres gennem omhyggelig forberedt lastning, men så vurderer skibsassistenterne også, at de kan få op mod 425 biler med på turen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Svensk rederi-koncern vil udvide uden for Europa
- Rederi og havne arbejder på landstrøm til containerskibe

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst