Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk rederikoncern støtter energi-virksomhed

Fredag 26. april 2019 kl: 10:12
Af: Redaktionen

Den danske rederi-koncern, DFDS, oplyser, at den vil investere i virksomheden MASH Energy ApS, der producerer biobrændstof fra landbrugsaffald - i øjeblikket fra biprodukterne af nøddeproduktion i Tanzania og Indien. DFDS betegner biobrændstoffet som CO2-neutralt og brugbart i skibe. Derudover er restproduktet en effektiv gødning, der ligeledes bidrager til reduktion af CO2 i atmosfæren

Sammen med MASH Energy er målet for DFDS at udvikle et kommercielt bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer, herunder test på en DFDS-færge.
 

- Vi er yderst glade for at tilføje en stor færgeoperatør som DFDS til ejerkredsen, som giver mulighed for at teste biobrændstoffet i motorer og kontrollere, at vores produkt faktisk er af den kvalitet og pris, der er nødvendig for at sikre brændstoffet succes i shippingbranchen, siger Jakob Andersen, der er administrerende direktør i MASH Energy.


DFDS vil investere 10 millioner i tre faser og opnå en 24 procent ejerandel af virksomheden efter sidste fase. Investeringen understøtter DFDS' CSR-strategi, hvor en central ambition er at bidrage til at forbedre luftkvaliteten.
 

- Investeringen er et resultat af vores ambition om at tage ansvar for udviklingen af kommercielt bæredygtigt biobrændstof, der er et reelt alternativ til fossile brændstoffer, og derved reducere færgernes emission af CO2. Målet er også at producere tilstrækkelige mængder til at gøre biobrændstoffet kommercielt bæredygtigt samt identificere andre affaldsprodukter, der kan bruges til at producere biobrændstoffer, siger Sofie Hebeltoft, der er CSR-chef hos DFDS.


Mash Energy ApS blev etableret i september 2015 og har hjemsted i Kgs. Lyngby nord for København. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst