Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute

Onsdag 17. april 2019 kl: 01:00
Af: Redaktionen

Når Containerships starter sin nye tjeneste Scan Baltic 1, bliver Copenhagen Malmö port, CMP, en vigtig havn for import og eksport til og fra Sverige og Europa. I denne uge anløb det første containerskib til Norra Hamnen i Malmö

Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute
Når Containerships har valgt, at Copenhagen Malmö Port skal indgå som permanent havn i den nye rute, øges mulighederne for at importere og eksportere gods til og fra Sverige via søvejen betydeligt. I ruten indgår fem skibe, som hver uge besejler Portugal, Spanien, England, Holland, Polen og Sverige. 


Containerships tilbyder med sine ruter mere bæredygtige transporter med dør-til-dør løsninger. Derfor var kravet til de indgående havne i den nye rute Scan Baltic 1, at de i stor udstrækning kan tilbyde intermodale løsninger, hvor godset kan omlastes mellem tog, lastbil og skib.  


- CMP Malmø tilbyder alle de løsninger, som vi som rederi inden for korte søtransporter ser som en forudsætning for, at vi kan sikre det høje serviceniveau, vores kunder har brug for, siger Urban Williamson, der er General Manager for Containerships.


- CMP tilbyder fleksibilitet og nem adgang til vores landtransporter, og CMP ser ud til at have de samme ambitioner for udvikling, som Containerships har. Vi tror på samarbejdet, og det er vores opfattelse, at vores ankomst har været længe ventet i regionen, så fremtiden ser spændende ud, siger han videre.


Malmö ligger strategisk godt placeret for skibe med transporter fra det sydlige Sverige og videre ud i Europa, men også som regionalt knudepunkt for korte nærtransporter. 


- CMP styrker sin position som logistiknav, når vi nu bliver en del af Scan Baltic 1. I Malmö kan vi imødegå de krav som Containerships stiller, fordi vi kan tilbyde rendyrkede intermodale løsninger med nærhed til både tog og vejnet og med store arealer til omlastning. Det skaber både plads til effektiv håndtering og fleksible løsninger. Vi ser frem til det nye samarbejde og er glade for at hilse Containerships velkommen til Malmö, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson, der er Key Account Manager, Copenhagen Malmö Port. 


Ved at udnytte transportformerne effektivt reduceres også klimapåvirkningerne. Transport af en container på lastbil mellem Barcelona og Malmö sender eksempelvis næsten 6.500 kg CO2 ud i atmosfæren, mens en intermodal transportløsning, hvor store dele af transporten foregår med skib og tog, reducerer udslippet med knap 4.500 kg.  




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst