Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Alle partier bakker op om stop for social dumping i busbranchen

Fredag 12. april 2019 kl: 10:03
Af: Redaktionen

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF fremsatte 1. marts et beslutningsforslag, der skal forsøge at gøre op med social dumping i busbranchen. Forslaget har været til førstebehandling i Folketinget, hvor transportminister Ole Birk Olesen (LA) støttede initiativet sammen med R, V og K. Beslutningsforslaget pålægger VLAK-Regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandling med henblik på at sikre lovgivning og initiativer, der skal bekæmpe social dumping i busbranchen

Transportminister Ole Birk Olesen fastslog under førstebehandlingen, at VLAK-Regeringen fuldt og fast tilslutter sig forslaget.


- Vi vil arbejde hårdt for at bekæmpe de utilsigtede konsekvenser ved den frie bevægelighed i Europa. Der skal være lige løn og vilkår for samme arbejde udført på samme sted. Det er ikke fair konkurrence, når udenlandske busvognmænd opererer mere eller mindre permanent i landet på udenlandske vilkår og uden at betale moms, sagde transportministeren og fortsatte:


- De nuværende cabotageregler er meget løst fortolket. Derfor vil vi fra regeringens side arbejde på at indføre så restriktive regler for cabotagekørsel som muligt inden for de rammer, som EU tillader. Den systematiske cabotagekørsel skal bekæmpes.


Øget kontrol og højere bødestraffe
Ole Birk Olesen lagde også vægt på, at VLAK-Regeringen vil arbejde for mere kontrol af de udenlandske busser samt højere bødestraffe for lovovertrædelser.


- Bødestraffene for ulovlig hvile i køretøjet er for små og virker derfor ikke præventivt. Derfor vil regeringen arbejde for at præcisere den danske fortolkning af de eksisterende køre- og hviletidsregler udover at forhøje det nuværende bødeniveau for overtrædelser heraf. Derudover vil regeringen afsætte mider til øget vejsidekontrol. Der skal sættes hårdt ind mod udenlandske vognmænd, der undgår at følge dansk lovgivning, ikke mindst hvad angår momsbetaling, sagde ministeren.


Reglerne skal laves nationalt
Initiativtageren bag forslaget, Rasmus Prehn, talte for, at det er vigtigt, at løsningerne på området skal findes nationalt såvel som i EU.


- Vi er glade for, at der har været stor opbakning til det fremstillede beslutningsforslag. Nu er det vigtigt, at de nødvendige foranstaltninger foretages, og at snakken bliver gjort til alvor. Sagen er alt for vigtig til at gå i glemmebogen. Jeg må understrege, at det er væsentligt, at løsningerne bliver drøftet og løst på nationalt plan hurtigst muligt, sagde Rasmus Prehn.


Dansk PersonTransport, der organiserer bus- og taxi-vognmænd, konstaterer, at organisationens arbejde for at finde en løsning på den sociale dumping udført af udenlandske busser har vundet støtte fra alle Folketingets partier ved beslutningsforslagets førstebehandling.


- Nu er det, som Rasmus Prehn også udtalte, væsentligt, at vi hurtigst muligt får et konkret lovforslag, som kan blive stemt igennem med ekspresfart, da de danske busvognmænd ellers går endnu en sæson i møde, hvor de udenlandske vognmænd tager mindst 75 procent af kørslen, siger administrerende direktør i Dansk PersonTransport, Michael Nielsen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst