Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om 4.500 borgeres indtægter fra kørselstjeneste

Torsdag 11. april 2019 kl: 21:29
Share  


Af: Redaktionen

Via de hollandske skattemyndigheder har Skattestyrelsen modtaget oplysninger om ca. 4.500 chaufførers indtægter via en platformsbaseret kørselstjeneste. Skattestyrelsen oplyser, at den af hensyn til det administrative samarbejde i EU på skatteområdet ikke har Skattestyrelsen mulighed for at oplyse, hvilken platformsbaseret kørselstjeneste oplysningerne vedrører. Men Skattestyrelsen henviser på sin web-side til tidligere oplysninger fra Holland, der omtaler kørselstjenesten Uber

På baggrund af oplysningerne fra de hollandske skattemyndigheder kan omkring 4.500 borgere, der har tjent penge via Uber i årene 2016 og 2017, se frem til at få deres skattebetaling tjekket. I alt har chaufførerne haft en omsætning for godt 300 millioner kroner inklusiv gebyr til Uber.


- Vi har fået oplysninger om navne på chaufførerne, der har tjent penge på at køre via kørselstjenesten, og nummerplader på de biler, der har været anvendt til kørslen. De oplysninger er vi ved at gennemgå, så vi kan finde frem til de enkelte personer og se, om indtægterne stemmer med det de har oplyst på årsopgørelsen. Stemmer det ikke, vil vi tage kontakt til de pågældende personer, så vi får det skattemæssige grundlag på plads, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Camilla Hesselby.


Det er anden gang, at Skattestyrelsen får oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder. Resultaterne af den første kontrol for indtægtsåret 2015 viste, at meget få chauffører havde styr på indberetningen af deres indtægter til skattemyndighederne.


Derfor vil Skattestyrelsen i første omgang gennemgå oplysningerne med fokus på, om der er selvangivet en korrekt opgjort indtægt, og om der er betalt den rigtige skat og moms. Den afklaring vil foregå i dialog med de enkelte chauffører.


Skattestyrelsen vil dernæst vurdere, om der er grundlag for en bøde eller et strafansvar, ligesom det vil blive vurderet om oplysningerne skal deles med andre myndigheder.


- Vores erfaringer fra gennemgang af lignende oplysninger viser, at en stor del undlader at indtægtsføre indkomst og afregne moms. Desværre tyder vores indledende gennemgang af de nye oplysninger på, at den tendens er fortsat i 2016 og 2017. Vi forventer derfor, at oplysningerne vil føre til en større andel sager om for eksempel skatte- og momsbetaling, ligesom vi vurderer, om der er grundlag for at rejse ansvarssager, siger Camilla Hesselby.


Oplysningerne fra de hollandske skattemyndigheder er delt med Skattestyrelsen på baggrund af det administrative samarbejde i EU på skatteområdet.


Om Skattestyrelsen:

  • Skattestyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da Skat blev lukket og erstattet af syv nye styrelser
  • Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ændring af bekendtgørelse om rutekørsel er sendt i høring
- Færgerederi bidrager til bedre miljø over Øresund
- Tog i Skåne køre mere præcist og flere rejser kollektivt
- Vejdirektoratet dæmper støjen fra motorvejen ved Silkeborg
- Organisationer og trafikselskab vil forbedre samarbejdet om køreplanerne
- Passagererne på Fyn er tilfredse med busdriften
- Alle partier bakker op om stop for social dumping i busbranchen
- IT-virksomhed byder ny medarbejder velkommen
- Datoen for åbningen af Cityringen i København er usikker
- Aarhus Letbanen vil markere 1. etape søndag 12. maj
- Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om 4.500 borgeres indtægter fra kørselstjeneste
- Odense får fjernbusforbindelse til Billund Lufthavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst