Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION:

Bøder til udenlandske lastbiler skal betale på stedet

Onsdag 10. april 2019 kl: 22:00
Share  


Af: Redaktionen

Skal vi for alvor presse de virksomheder, der lukrerer på unfair konkurrence, så skal de rammes på økonomien. Derfor må bøder, uanset årsagen, der er udstedt til udenlandske biler, kræves betalt på stedet. Det mener vognmandsorganisationen DTL

- Vi kan jo konstatere, at det er sværere at få kradset pengene ind fra udenlandske aktører. Det giver ingen mening, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen DTL, der organiserer omkring 2.000 danske vognmandsvirksomheder.


- Det skal ikke kunne være sådan, at man bare kan køre videre og fortsætte med at undergrave danske løn- og arbejdsvilkår, uden at man har bragt sine udeståender med politiet eller parkeringsvagter i orden, siger han videre.


Han peger på, at det ikke er nok at sætte en bøde i vinduesviskeren, hvis bilen med rumænsk eller polsk nummerplade bare kører videre og ikke har tænkt sig at betale. 


- Jeg forstår, at myndighederne arbejder på et system, som skal gøre det muligt at få kradset bøderne ind. Men den helt enkle løsning er jo at lade bøden betale på stedet. I modsat fald må bil og gods blive holdende. Og så må vi jo se, om speditøren, eller hvem der nu er transportkøberen, ikke kan få tegnebogen op af lommen, så chaufføren kan komme videre med sit gods, siger Erik Østergaard.


DTL-Danske Vognmænd ønsker derfor, at det skal være muligt at kunne tilbageholde køretøjet - også når det gælder parkeringsafgifter på et par tusinde kroner - indtil disse er betalt.


Forslaget er led i bekæmpelse af social dumping
Erik Østergaard understreger, at det er den unfair konkurrence og den sociale dumping, der skal bekæmpes. 


- Uddelte bøder, der ikke bliver betalt, har ingen effekt. Et krav om kontant afregning, uanset nationalitet, vil ikke alene fjerne den forskelsbehandling og konkurrenceforvridning, der er, at kun danske vognmænd og chauffører skal betale for eventuelle forseelser, men også bidrage til at mindske incitamentet til at parkere ulovlig, afvikle 45-timers hvilet i bilen, køre for hurtigt, fuske med køre- og hviletider osv. Alt sammen forhold, der indgår som elementer i at holde transportpriserne kunstigt nede, siger han og fortsætter:


- Det er mange interessante elementer i vejtransportpakkerne, og der er gode overvejelser om en anden myndighedsudøvelse i forhold til vejkontroller. Men sandheden er for det første, at vores erhverv ikke kan vente længere, og for det andet, at nogle af de store forkromede planer ender med enten aldrig at blive til noget eller er længe undervejs. Så vores budskab er helt klart: Lad os gribe efter konkrete, virksomme redskaber, der kan skabe effekt her og nu. Og dér er kontant afregning på bøder, afgifter mm. for udenlandske lastbiler ét af dem.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute
- EU har vedtaget strengere regler for CO2-emissioner fra biler og varevogne.
- Palfinger styrker organisationen i Danmark
- Roskilde-virksomhed slukker tørsten med to nye lastbiler
- Tre litauiske mænd er anholdt for cykeltyverier
- Fynsk vognmand kører ud med ny og gammel
- Ændrede regler for særtransport er sendt i høring
- Vejdirektoratet dæmper støjen fra motorvejen ved Silkeborg
- Havne-selskab leverer et tilfredsstillende årsresultat
- Tre mænd er idømt fængselstraffe for omfattende narkosmugling
- Transportorganisationen ITD har set på EU-Parlamentets mening om vejpakken
- Kolding Kommune klarer containerne med kroghejs

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst