Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Energi-koncern viser overskud på godt 500 millioner kroner

Tirsdag 9. april 2019 kl: 11:45
Share  


Af: Redaktionen

2018 var et godt år for OK-koncernen, som tirsdag kunne præsentere et overskud på 517 millioner kroner før skat. Stort set alle forretningsområder i moderselskabet har haft vækst, og koncernens største datterselskab, Kamstrup, har ligeledes øget omsætningen. Koncernresultatet på 517 millioner kroner er på niveau med sidste års rekordresultat, hvilket bestyrelsen i OK anser som meget tilfredsstillende

Samlet set lyder omsætningen for 2018 på over 9,7 milliarder kroner mod 8,2 milliarder kroner i 2017. Ifølge Jørgen Wisborg, der er administrerende direktør i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup, er der flere årsager til væksten.


- Hvis vi ser isoleret på moderselskabet OK, er der ingen tvivl om, at OK først og fremmest har et stærkt brand og en stærk lokal forankring med 665 tankstationer landet over. Vi har de senere år investeret meget i at forbedre kundeoplevelsen og gøre det så nemt og bekvemt som muligt at tanke eller vaske sin bil ude på vores stationer. Vores app, som kan åbne en benzinstander og starte en bilvask for kunden, mens man bliver i bilen, er det indlysende eksempel, men også på andre forretningsområder har vi opgraderet med digitale og brugervenlige løsninger til kunden, siger Jørgen Wisborg.


I Kamstrup er omsætningen steget fra 2,1 milliarder kroner i 2017 til 2,4 milliarder kroner i 2018. Væksten er både et resultat af en stadig stigende tilstedeværelse på verdensplan inden for intelligent måling og styring af energi, og at Kamstrup har været leverendør på store elmåler-projekter i Norge og Danmark.


- Specielt intelligent vandmåling er i kraftig vækst på verdensmarkedet, men udrulningen af én million elmålere i hovedstadsområdet for Radius har også bidraget positivt i 2018, forklarer Jørgen Wisborg.


Stærk konkurrence 
Koncernresultatet er opnået i en markedssituation, der for samtlige markeder er præget af stærk konkurrence. Det gør sig i særdeleshed gældende på brændstofmarkedet i Danmark.


- På den baggrund er det meget tilfredsstillende, at OK øger sine markedsandele og oplever stigende kundeloyalitet blandt de danske bilister. Jeg er ret overbevist om, at vi er eksperter i kundeservice, men innovative abonnementsløsninger og digitale betalingsløsninger er i høj grad med til at understøtte det hårde salgsarbejde. Meget i dag handler om graden af bekvemmelighed for kunden, siger Jørgen Wisborg.


Teknologineutral tilgang og beskatning af forurening
OK har gennem over 100 år tilpasset sig og leveret det, kunderne har efterspurgt. Selskabet, som i dag er det mest udbredte benzinmærke i Danmark, er bevidst om den igangværende grønne omstilling og etablerer tankstationer med biogas, brint og el. Samtidig er OK Danmarks største leverandør af varmepumper.


Dette fokus fortsætter. Men den energipolitiske debat bærer efter Jørgen Wisborg mening præg af systemtankegang.


- Klima- og energidebatten bør handle meget mere om, hvordan vi begrænser CO2-udledningen på den smarteste og mest effektive måde. Jordkloden er ligeglad med, hvordan CO2-begrænsningen sker, bare den sker, siger han og fortsætter:


- Derfor er vi i OK tilhængere af en teknologineutral tilgang, hvor man beskatter forurening generelt. Det giver forbrugeren et større incitament til at vælge blandt flere forskellige CO2-venlige energikilder. Så skal markedet nok gøre det nemt at vælge den billigste vej frem efterfølgende, siger Jørgen Wisborg.


OK’s medejere har i forbindelse med årets resultat fået en udlodning på cirka 150 millioner kroner, hvilket er på niveau med sidste år.


Om OK-koncernen:
  • Moderselskab OK a.m.b.a. er en landsdækkende leverandør af benzin, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private
  • OK har tre biogas-tankstationer i hovedstadsområdet og brinttankstationer flere steder i landet
  • OK er førende leverandør af varmepumper i alle størrelser
  • OK’s datterselskaber omfatter Kamstrup A/S, EnergiData A/S, OK Plus A/S, Lygas Energiteknik A/S, Danoil Exploration A/S
  • OK-koncernen beskæftiger samlet omkring 2.000 mennesker




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Containerrederi vælger Malmö som anløbshavn på ny rute
- EU har vedtaget strengere regler for CO2-emissioner fra biler og varevogne.
- Palfinger styrker organisationen i Danmark
- Roskilde-virksomhed slukker tørsten med to nye lastbiler
- Tre litauiske mænd er anholdt for cykeltyverier
- Fynsk vognmand kører ud med ny og gammel
- Ændrede regler for særtransport er sendt i høring
- Vejdirektoratet dæmper støjen fra motorvejen ved Silkeborg
- Havne-selskab leverer et tilfredsstillende årsresultat
- Tre mænd er idømt fængselstraffe for omfattende narkosmugling
- Transportorganisationen ITD har set på EU-Parlamentets mening om vejpakken
- Kolding Kommune klarer containerne med kroghejs

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst