Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VEJDIREKTORATET:

Nyt trafikanlæg over Motorvej E20 ved Odense fungerer efter hensigten

Torsdag 21. marts 2019 kl: 07:32
Share  


Af: Redaktionen

Nyt trafikanlæg over Motorvej E20 ved Odense fungerer efter hensigten

Danmarks første dynamiske ruder-anlæg over Motorvej E20 syd for Odense afvikler en øget trafik hurtigere end det traditionelle rampekryds. Det giver ifølge Vejdirektoratet en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 10 millioner kroner

Det vakte stor opsigt, da Vejdirektoratet i efteråret 2017 åbnede Danmarks første såkaldte dynamiske ruder-anlæg, hvor trafikanterne skulle køre i venstre side gennem anlægget for at komme gennem til- og frakørsel 52 syd for Odense. 


Spørgsmålet var, om det nye trafikanlæg ville virke efter hensigten og hjælpe trafikanterne hurtigere gennem det travle rampekryds.  
 

Godt halvandet år senere kan Vejdirektoratet efter en række analyser konstatere, at det dynamiske ruderanlæg, sikrer:  
  • Øget trafik: Den samlede trafik gennem anlægget er på hverdage steget, så det svarer til en samlet stigning på ca. 12 procent over to år. Det nye anlæg afvikler altså mere trafik end det gamle, og forskellen er især tydelig i myldretidsperioderne klokken 7-9 og klokken 15-17.  
  • Hurtigere rejsetid: Rejsetiden for trafikanterne, der færdes gennem anlægget, er reduceret markant, selvom trafikmængden er øget. Især er rejsetiden reduceret markant for de trafikanter, der kommer fra nord. I myldretiden har den gennemsnitlige trafikant fået halveret sin rejsetid gennem anlægget. Samfundsøkonomisk svarer den sparede rejsetid til en årlig gevinst på godt 10 millioner kroner. Vejdirektoratet fremfører, at med et anlægsbudget på 29 millioner kroner har det dynamiske ruderanlæg “tjent sig selv” ind på tre år.  
  • Korrekt anvendelse af anlægget: Trafikken afvikles tilfredsstillende. Langt den overvejende del af trafikanterne (99,6 procent) forstår at placere sig i det mest hensigtsmæssige kørespor, når de kører ind i anlægget. Ombygningen har ikke resulteret i ulykker.  
 
Det dynamiske rudeanlæg betyder, at trafikken bytter bane over motorvejsbroen for derved at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til bilisterne i alle retninger.  
 

Vejdirektoratets projektleder Annette Jørgensen har haft ansvaret for at køre projektet i mål. 


- Det har været et anderledes og meget spændende projekt at arbejde med undervejs, og vigtigst er selvfølgelig, at anlægget fungerer efter hensigten. Der er altid en vis usikkerhed forbundet med at etablere en ny type trafikanlæg for første gang, men det dynamiske ruderanlæg gør virkelig en positiv forskel for trafikanterne i området, siger Annette Jørgensen.


Fakta:  
  • Det dynamiske ruderanlæg blev taget i brug i september 2017
  • Der er foretaget før- og eftermålinger for de enkelte trafikstrømme gennem anlægget i henholdsvis efteråret 2016 og efteråret 2018. Rejsetiderne er målt på baggrund af såkaldt bluetooth-logging af køretøjer gennem anlægget. Derved opnås målinger på mange køretøjer, og dermed en god sikkerhed for troværdige analyseresultater
  • Ud fra droneoptagelser er foretaget adfærdsanalyse af trafikken gennem anlægget. Analysen er lavet ved hjælp af droneoptagelser og observationer ved fysisk tilstedeværelse. Begge dele er foregået i efteråret 2018
  • På engelsk hedder et dynamisk ruderanlæg Diverging Diamond Interchange (DDI). Der er på nuværende tidspunkt allerede med stor succes anlagt flere DDI-anlæg i USA, og dette fortsætter i øget omfang
  • I øjeblikket er krydset syd for anlægget under ombygning, hvilket påvirker trafikkens afvikling gennem krydset. Når ombygningen er afsluttet i sommeren, vil trafikanterne kunne opnå yderligere gevinster i form af rejsetidsbesparelse 






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har en transportløsning med et tre-akslet container-tipchassis
- Korn- og foderstofforretning ruller ud med to nye lastbiler
- Dækproducent lancerer nyt brændstoføkonomisk dæk
- Havn og erhvervsmægler samarbejder om udleje af nye erhvervsarealer
- Fortsat fokus på styrket e-handel og en bæredygtig brevvirksomhed
- Underskuddet skal ses med støttebriller på
- Special-bygget lastbil har greb om trawl
- Fynsk vognmand kører ud med gående gulv
- Trækkeren skal trække et tungt læs
- Speditionsvirksomhed dømt for medvirken til ulovlig godskørsel
- Mercedes-Benz tog næste halvdelen i juli
- Svensk kurervirksomhed køber op i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst