Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vognmandsorganisation mangler rastepladsløsning i infrastruktur-plan

Torsdag 14. marts 2019 kl: 12:38
Share  


Af: Redaktionen

Onsdag holdt VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti præsentationsmøde, hvor de forklarede om den aftale om infrastruktur-investeringer, de var blevet enige om. Vognmandsorganisationen DTL ser flere positive elementer i aftalen, men mangler konkret en løsning på den manglende kapacitet på landets motorvejsrastepladser

På den positive side fremhæver DTL VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti’s mål om en udvidelse af Motorvej E45, midler til en ny midtjysk motorvej, udvidelser af motorvejene og ringforbindelserne på Sjælland samt en udvidelse af Motorvej E20 syd om Odense - og en tredje Limfjordsforbindelse. Dertil kommer en række regionale vejforbindelser.


DTL roser planen og fremhæver, at investeringerne - inklusiv penge til undersøgelser og øget vedligeholdelse - på ca. 113 milliarder kroner over de kommende ti år falder på et tørt sted. Men DTL peger på, at en løsning på de manglende parkeringspladser for lastbiler på rastepladserne mangler et klarere fokus.


- Vi noterer os, at regeringen og Dansk Folkeparti har gentaget en række igangværende projekter - herunder på baneområdet. De i øvrigt spændende og helt nødvendige nye anlæg beløber sig til ca. 50 milliarder kroner - heraf 41 milliarder kroner til vejanlæg.  Det er under alle omstændigheder meget positivt, for det viser, at et flertal af Folketingets partier står sammen om at få gjort noget ved de nødlidende vejforhold, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.


Men DTL-direktøren har svært ved at se, hvordan den nuværende problematik med manglende rastepladser passer ind i et billedet. 


- Vi har allerede fra en samlet branche gjort opmærksom på, at man bør se på hele problemet omkring manglende kapacitet på rastepladserne, der forhindrer danske lastbilchauffører i at holde hvil og pause, siger Erik Østergaard og peger på, at Vejdirektoratet sidste år dokumenterede behovet for større kapacitet på rastepladserne og fremlagde et konkret forslag til anlæg af 484 ekstra lastbil p-pladser til 180 millioner kroner. 


- Det har desværre ikke udmøntet sig i konkrete midler i investeringsplanen, men som vi læser og hører det, så er det noget, forligspartnerne tager meget seriøst. Vi ser frem til, at man tager dialogen med branchen som lovet, siger Erik Østergaard.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DFDS skifter logistic-direktør
- Fire nye Goldhofer-trailere har dobbelt udtræk
- Blockchain-løsning skal øge åbenheden i biltransportbranchen
- Nyt distributionscenter i Greve har fået sin første nye lejer
- Dragørvognmand drager ud med rullegræs bag gardinerne
- Renault var med på elektrisk konference i Lyon
- Vognmand på Stevns tipper med kærre fra jysk forhandler
- Selvkørende lastbil har fået debut på svensk landevej
- 21 broer og tunneller skal renoveres i år
- Skraldebiler i Middelfart stopper med traditionel diesel
- Horsens bliver nødhavn
- Transportarbejdsgivernes formand fortsætter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst