Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hirtshals Havn har haft fremgang i otte år i træk

Onsdag 13. marts 2019 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Hirtshals Havn har haft fremgang i otte år i træk

Hirtshals Havn realiserede i 2018 en samlet omsætning på 80,2 millioner kroner. Dermed har havnen, der blandt andet har færgeforbindelser til Norge og Færøerne med videre forbindelse til Island og Grønlanden, haft en konstant omsætningsvækst siden 2010

Hirtshals Havn karakteriserer den samlede drift af havnen som fornuftig, da regnskabet for 2018 ender med et resultat på 14,9 millioner kroner og en egenkapital på 378,2 millioner kroner.


- Det er naturligvis tilfredsstillende, at vi runder en omsætning på 80 mio. kr., og det er samtidig vigtigt at sige, at det ikke skal stoppe her. Der bliver konstant arbejde med at udvikle de fremtidige vækstpotentialer og forbedre driften, og vi har igangsat processer, der skal skærpe vores profiler i forhold til den strategiske markedsfokusering, lige såvel som vi både organisatorisk og driftsmæssigt optimerer på stadig flere felter, siger bestyrelsesformand i Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen.


- For os har 2018 været kendetegnet ved, at der på havnen er stærke aktører på transportforretningen, der fremviser en fortsat udvikling af aktiviteterne, men samtidig må vi dog erkende, at vi er udfordret på fiskerisegmentet. Det betyder, at vi skal arbejde med initiativer indenfor fiskesegmentet, som kan spille sammen med de helt klare potentialer som Hirtshals besidder på området, siger han videre.


Hirtshals Havns vækst har også i 2018 været baseret på en organisk vækst inden for primært transport og logistik. Havnen har imidlertid sag gang i en række initiativer, der over de nærmeste år skal tilføre havnen spring i omsætningen, som konsekvens af nyetableringer og tilførsel af nye aktiviteter. Hertil vil komme yderligere fokusering på udvikling af multimodale transportløsninger, der udnytter havnens lokalisering direkte til Skagerrak og med motorvej og jernbane direkte til havnen.


Med udgangspunkt i en strategisk målsætning om at integrere forretningssegmenterne på Hirtshals Havn vil havnen fremtidigt arbejde med at styrke erhvervsklyngerne i Hirtshals gennem udvikling og udlejning af arealer og tiltrækning af industribyggeri.


Fiskeriet i Hirtshals har tilsvarende havnens særlige bevågenhed, og havnen vil revurdere sit strategiske arbejde omkring styrkelse af fiskerisegmentet med henblik på at sikre grundlaget for fiskeforædlingsindustri. 


Det er havnens forventning, at de fire vindmøller, der skal opstilles på den nye landudvidelse, vil blive sat i drift i efteråret og dermed give havnen yderligere indtjening samtidig med, at Hirtshals' klimaprofil vil blive radikalt forandret.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst