Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Køge Havn er klar til indvielse af 300 meter ny kaj

Fredag 8. marts 2019 kl: 12:08
Af: Redaktionen

Køge Havn er klar til indvielse af 300 meter ny kaj
Dronefoto af udlægning af granitskærver på kajanlægget. (Køge Havn)

Tirsdag 12. marts klokken 12 indvier Køge Havn og Køge Jorddepot 300 meter ny kaj på Køge Havn. Med indvielsen er over halvdelen af det planlagte kajanlæg på i alt 1.200 kaj-meter taget i brug

Den nye kaj er 300 meter lang og vanddybden ved kajen er 8,50 meter. Ved fortøjningsanlægget på den nye kaj i Køge Havn bliver der plads til skibe på op til 200 meters længde og 30 meters bredde. 


- Der er stor efterspørgsel fra havnevirksomheder efter arealer på Køge Havn. Med indvielse af yderligere 300 meter kaj kan havnen tilbyde både havnearealer og kajarealer til modtagelse og afskibning af varer til glæde for virksomhederne og havnens økonomi, siger bestyrelsesformand for Køge Havn, Kim Lindsø Thelin (LA).


Den nye kaj erstatter kaj-områder på Søndre Havn, der overgår til Køge Kyst.


- Indvielse af 300 meter kaj er kun første del af i alt to færdiggørelser i 2019. Med udgangen af august måned vil yderligere 300 meter kaj være klar til at blive taget i brug. De resterende kajmeter forventer vi at kunne indvie medio 2020, siger Thomas Kampmann, der er direktør i Køge Havn.


Et moderne kajanlæg med høj sikkerhed
Det nye kajanlæg lever op til kravene for, hvad en moderne kaj skal indeholde såvel udstyrsmæssigt som miljømæssigt.
Skibe, der ligger til kaj, virker ofte som et stort sejl, når vinden blæser enten fra øst eller vest. Derfor er der brug for et ordentlig fortøjningsanlæg, som i dette tilfælde er pullerter der kan klare et træk på op til 75 ton.  Pullerterne er forankret til en kraftig spunsvæg 13 meter bagved betonblokken. Det sikrer, at de store skibe kan ligge trygt i havn.
 

Kajpladsen er udstyret med afløbssystem med afspærringsventiler, sandfang og olieudskiller, så et eventuelt spild bliver opsamlet, hvis uheldet er ude. I hver olieudskiller er etableret en dobbelt alarm, der melder, hvis noget er galt i olieudskilleren.
 

De nye kajmeter indvies tirsdag 12. marts klokken 12:00 på kajen med indvielsestale af bestyrelsesformanden for Køge Havn. 

 
Fakta om den nye kaj
  • Kajanlægget er udstyret med lys, el og vand
  • Fortøjningsanlægget har plads til skibe op til 200 meters længde og 30 meters bredde
  • Vanddybden ved kajen er 8,50 meter
  • Langs kanten hænger der dæk fra dumpere, som skibene kan ligge op imod, og der er orange redningsstiger for hver 50 meter
  • Belægningen på kajanlægget består af 9 cm coloc-sten, 3 cm brolægningsgrus, 30 cm granitskærver og 28,5 cm bundsikring Kajanlægget kan tåle store belastninger fra træ, salt med videre, som bliver lagt af på kajen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst