Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Femern A/S har modtaget tysk godkendelse

Onsdag 6. februar 2019 kl: 15:54
Af: Redaktionen

Ledelsen i Femern A/S fik onsdag overdraget den underskrevne tyske myndighedsgodkendelse af Femern-tunnelen i Kiel. - Det er et meget vigtigt skridt i realiseringen af Femern Bælt-tunnelen og et godt udtryk for prioriteringen af projektet i Slesvig-Holsten, siger Claus F. Baunkjær, der er administrerende direktør for Femern A/S

Femern A/S har modtaget tysk godkendelse
Fredag 28. december sidste år meddelte Transportministeriet i Slesvig-Holsten, at myndighedsgodkendelsen af Femern Bælt-tunnelen lå klar til underskrift. I forbindelse med den afsluttende behandling havde Femern A/S mulighed for at komme med forslag til korrektioner af faktuelle forhold og redaktionelle ændringer. Denne proces er blevet afsluttet og myndighedsgodkendelsen er endeligt underskrevet af de tyske myndigheder.


Femern A/S oplyser, at der kan klages over godkendelsen fra den tyske godkendelsesmyndighed til Forvaltningsdomstolen i Leipzig. Femern A/S og selskabets tyske rådgivere er velforberedt på at kunne assistere den tyske godkendelsesmyndighed i Kiel i en sådan retssag. 
 

Den tyske godkendelse vedrører kun byggeriet på den tyske side. Aktiviteterne på dansk side er reguleret i den danske anlægslov for Femernprojektet.
 

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er tilrettelagt sådan, at der ved Rødbyhavn på Lolland først anlægges dels en ny arbejdshavn, dels en fabrik til produktion af de 89 tunnelelementer, som sænketunnelen i hovedsagen består af. 


Byggemodningen af det område ved Rødbyhavn, hvor tunnelelementfabrikken skal ligge, er i gang. I marts sidste år tiltrådte forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen en politisk aftale om fremrykning af konkrete anlægsforberedende aktiviteter - det vil sige byggemodning af byggepladsen i Rødbyhavn. Aktiviteterne finansieres inden for det samlede anlægsbudget og omfatter eksempelvis miljøtiltag, arkæologiske undersøgelser samt etablering af el- og vandforsyning i produktionsområdet ved Rødbyhavn på Lolland.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst