Forsiden
      

Hollandske lastbiler over 16 ton er kørt ind på en europæiske andenplads

Onsdag 6. februar 2019 kl: 10:55
Af: Redaktionen

DAF Trucks øgede sit salg og leverancer så meget sidste år, at markedsandelen blev på 16,6 procent. Med den historisk høje markedsandel er DAF vokset til at blive Europas næststørste, når det gælder lastbiler over 16 ton. Når det gælder det europæiske marked for trækkere opnåede DAF sidste år en markedsandel på 19,8 procent


Det europæiske marked for lastbiler over 16 tons var på lige under 319.000 lastbiler i 2018, hvilket er 13.000 flere end i 2017.


- Den europæiske økonomi har været meget stærk i det forgangne år. Det resulterede i en stor efterspørgsel efter transport med et tilsvarende behov for lastbiler, siger Harry Wolters, der er administrerende direktør i DAF Trucks. 


Markedsførende i syv europæiske lande 
I lighed med tidligere år var DAF førende på markedet i segmentet for tunge lastbiler i 2018.
  • Holland (32,0 procent)
  • Storbritannien (26,5 procent)
  • Polen (23,2 procent)
  • Ungarn (32,6 procent)
  • Belgien (22,1 procent)
  • Bulgarien (19,9 procent) 
  • Tjekkiet (19,5 procent)
I Tyskland, der er Europas største lastbilmarked, var DAF endnu en gang det mest importerede mærke med en markedsandel på 12,3 procent. 


Stabil markedsandel i segmentet for lastbiler på 6-16 tons

Det samlede europæiske marked for lette lastbiler (6-16 tons) faldt en smule fra 52.500 enheder i 2017 til lige under 52.000 i 2018. 
DAF havde en markedsandel på 9,0 procent i dette segment. DAF er markedsførende i klassen for lette lastbiler i både Storbritannien (32,0 procent) og Irland (18,2 procent). 



Yderligere vækst uden for EU
DAF solgte 8.700 lastbiler uden for EU. DAF styrkede sin position som markedsførende i Taiwan efter at have introduceret den seneste generation af DAF Euro 6 lastbiler. DAF’s markedsandel steg ligeledes i Israel, Hviderusland og Sydafrika, mens der blev solgt et rekordstort antal lastbiler i Indonesien. Produktionen af DAF CF blev påbegyndt på en fabrik, der tilhører PACCAR, DAF's moderselskab, i den australske by Bayswater.
DAF solgte over 3.500 PACCAR-motorer til førende producenter af turistbusser, rutebusser og specialkøretøjer samt øgede salget af motorer i Singapore og Myanmar.


Rekordproduktion

For at imødekomme den store efterspørgsel efter lastbiler producerede DAF et rekordstort antal på over 67.000 lette, mellemtunge og tunge lastbiler i 2018, hvilket var en stigning på 10,1 procent i forhold til året før. DAF vurderer, at med mellem 290.000 og 320.000 enheder bliver markedet for tunge lastbiler stærkt igen i 2019.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst