Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fælles fodslag skal styrke den maritime klynge

Mandag 21. januar 2019 kl: 11:57
Af: Redaktionen

Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne, Maritime Development Center (MDC), Maritimt Center for Optimering og Drift (MARCOD) og Fyns Maritime Klynge. De forskellige erhverv under fællesbetegnelsen Det Blå Danmark samler nu kræfterne om en indsats, der skal ruste virksomheder og rederier til at stå centralt i den fremtidige erhvervsfremme og innovationsindsats

Samarbejdet centrerer sig om oprettelsen af et maritimt klyngesamarbejde for alle nuværende regionale og nationale indsatser, der får som mål at sætte særlig fokus på innovation, netværk og kompetencer inden for det maritime.
Det skal ske igennem at samle alle relevante aktører i og omkring den maritime sektor i en fælles maritim klynge for at understøtte en af Danmarks særlige erhvervsmæssige styrkepositioner.


- Ny teknologi, nye miljøkrav og nye aktiviteter til søs rummer et enormt potentiale for Det Blå Danmark. Men det kræver innovation og samarbejde. Derfor samler vi nu aktørerne fra hele klyngen og fra hele landet om en fælles indsats, siger direktørerne fra de seks organisationer.


De peger på, at potentialet for en fælles maritim klyngeindsats er meget stort. Omdrejningspunktet vil fortsat være global søtransport, hvor den økonomiske samarbejdsorganisation OECD ser potentiale til en fordobling af den samlede blå havøkonomi frem mod 2030.  


Det danske initiativet kommer som svar på den rivende udvikling, der opleves i den maritime sektor, hvor digitalisering, miljøkrav, fokus på reduktion af CO2-udledning og udvikling af havets ressourcer både skaber nye udfordringer og muligheder. 


Parterne bag initiativet har sat arbejdet i gang for mere præcist at definere organiseringen af klyngeindsatsen, finansiering samt de specifikke arbejdsområder med videre. Parterne er enige om, at hovedfokus skal være innovation, netværk og kompetencer til erhvervet. Andre maritime aktører og videninstitutioner vil løbende blive inddraget i arbejdet.


Om Det Blå Danmark: 
  • Det Blå Danmark beskæftiger omkring 95.000 mennesker fordelt over hele Danmark, hvor en stor del er bosiddende i land- og yderkommuner. Gennemsnitslønnen i Det Blå Danmark er 41 procent højere end generelt på arbejdsmarkedet. 
  • Samlet tegner virksomhederne sig for godt 25 procent af Danmarks samlede eksport, og erhvervet er særligt internationalt med en hovedvægt på eksport til lande uden for EU
 
Om MDC - Maritime Development Center:
  • MDC er en maritime klyngeorganisation, der har som mål at skabe værdi for medlemmerne gennem formidling, innovation og samarbejde
  • I 2017 fik MDC Guldcertificering af ECEI ‘The European Accreditation Experts in Cluster Organizations’, der viser, at centeret er blandt eliten af Europas stærkeste klynger
  • MDC er med i 13 innovationsprojekter med et samlet budget på 147,5 millioner kroner
  • MDC fungerer som paraply for fem nationale foreninger og netværk. Alle med enten fokus på det maritime eller transport
Det samlede antal medlemmer tæller:
  • 500 virksomhedsmedlemmer
  • 1.200 personlige medlemmer
  • I 2018 var der under MDC paraplyen 86 arrangementer med 3.519 deltagere
  • MDC's arbejde er forankret i 11 styregrupper med over 90 medlemmer, der repræsenterer den maritime værdikæde 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst