Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
UNDERSØGELSE:

Danskerne vil vælge el-taxier, hvis de fik muligheden

Torsdag 10. januar 2019 kl: 21:00
Af: Redaktionen

En undersøgelse som miljøorganisationen Det Økologiske Råd har fået foretaget blandt danskerne viser, at otte ud af ti danskerne vil vælge en el-taxi, hvis de fik muligheden - og det ikke kostede ekstra

- Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler og det er meget positivt, at danskerne bakker op om den grønne dagsorden og gerne ser et teknologiskifte i taxibranchen. Det eneste, vi mangler nu, er det sidste skub fra Folketingets partier, så vi for alvor kan sætte strøm til taxibranchen, og det håber vi meget snart sker, siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.


Region Hovedstaden, Lufthavnen, Københavns Kommune og NGO’er har i de senere år gjort en stor indsats for at bane vejen for grønne taxier - blandt andet via ladestandere dedikeret til el-taxier, prioriteret fremkørsel i lufthavnen og grønne udbud. Nu er det håbet, at disse aktiviteter understøttes af statslig regulering, så taxi-kunderne kan få valget mellem en grøn og en fossildrevet taxi, når behovet for en taxitur opstår.


- I regeringens Klima- og luftpakke var der fornuftigt nok lagt op til en del fine grønne tiltag, som skulle være med til at sende branchen i den rigtige retning. Tiltagene har endnu ikke set dagens lys, men der er stadig håb om, at de danske politikere endnu ikke er gået helt i valgkamp og får lukket en fin aftale om grønne licenser, skærpede energi- og miljøkrav og andre virkemidler, der kan fremme dagsordenen, siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.


Taxierne er en del af den kollektive transport. De sikrer, at folk uden bil kan komme fra A til B, når cyklen eller bussen ikke er en mulighed. Men hvor der allerede er lagt planer for omstilling til el for både busser og tog, mangler omstillingen i taxibranchen.


- Her har vi en gylden chance for faktisk at indtage en førerposition i Europa. Jeg synes personligt, det kunne være rigtig dejligt at se Danmark og København i spidsen for en grøn omstilling på taxiområdet, som går fint i spænd med København som cykelby og vores delebiler på el. Desuden er det en utrolig vigtig brik i forhold til renere luft i vores byer. Vi får også en anseelig CO2-reduktion med i handlen, siger Kathrine Fjendbo Jørgensen.


Der findes ca. 4.000 taxier i Danmark. Omkring 2.000 af dem befinder sig i Københavnsområdet og er hver dag med til at gøre mobiliteten mere fleksibel, men også med til at øge luftforureningen i byerne. Luftforurening er ikke kun til gene for dem, der bor i byerne, men også for taxichaufførerne selv, der hver dag året rundt arbejder midt i de skadelige gasser.


En taxi kører hver dag et antal km, svarende til 6-8 personbiler, så den udleder en tilsvarende mængder af NOX, partikler og CO2.


Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er lavet i uge 47 og 48, hvor 1.906 respondenter deltog

Undersøgelsens spørgsmål lød:

I dag kører så godt som alle taxier på fossilt brændstof og udleder klimagasser og luftforurening, der svarer til 6-8 bilers kørsel om dagen. Ville du vælge en eltaxi, hvis du fik muligheden, og det kostede det samme?






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst